mandag den 6. maj 2013

U12b: Dalum - Marienlyst 2-6

Med en kamprunde uden afbud var det et særdeles slagkraftigt hold der gæstede Dalum søndag formiddag. Dagens træner Claus forberedte pigerne godt og havde denne opsummering fra kampen:


Det er søndag, klokken er 10.15 og en flok af glade U12B piger fra BM er igen klar til at vise de snart forventningsfulde forældre, deres talenter på fodboldbanen. Og talent har de. Det skulle i dag gå ud over Dalum, som vi tidligere har haft store problemer med, men meget har ændret sig siden vi mødte dem sidst. Vores piger har tillagt sig langt bedre fysik, bedre sammenspil, bedre teknik og sidst, men ikke mindst, har vi fået en fast målmand(pige).  Disse ting gjorde, at BM-pigerne i første halvleg sad fuldstændig på Dalum, der uden problemer kunne have været bag ud med 6 eller 7 mål ved pausen, men alt lykkes ikke og ved pausen måtte vi ”nøjes” med en føring på 4-1.
2. halvleg formede sig en anelse anderledes, da Dalum hele tiden var en spiller i overtal og vi løb ind i et par småskader. Det betød, at pigerne virkelig måtte kæmpe en vis del ud af bukserne, for at Dalum ikke blev lukket ind i kampen. Frejas frisparksmål til 5-1 lukkede dog kampen og med et slutresultat på 6-2 kan vi jo kun være tilfredse
Efter kampen udtalte Dalums træner: I kører os jo fuldstændig over i 1 halvleg og ingen kunne brokke sig, hvis I havde scoret 3 eller 4 mål mere. Alt i alt god fodbold og en super kampgejst.

Dagens hold: Laura F, Krøjer, Johanne, Ida, Hanna, Juliane, Mathilde, Freja og Amalie
Mål: Krøjer, Freja x2, Johanne x 2 ½, Mathilde ½



Ingen kommentarer:

Send en kommentar