søndag den 26. maj 2013

U12a + b + c: Fuldt program søndag

Med alle tre hold i aktion samme weekend så er det nogen gange et puslespil at få holdkabalen til at gå op. Det oprindelige kampkort hed 10 spillere til C holdet lørdag og henholdsvis 9 og 8 spillere til B og A holdet søndag. Men inden vi nåede weekenden så var C holdets kamp flyttet til søndag da halvdelen af C holdet var forhindret lørdag (tak til Brenderup for hurtig flytning).
Med tre kampe samme dag, så er vi meget sårbare for uheld og sygdom på dagen, hvilket skulle vise sig give problemer sidst på dagen. Mere herom senere. Dagen startede godt. Super vejr, ingen morgenafbud, mange tilskuere og to kampe samtidig på BM; nemlig U12c – Brenderup og U12a – OB.

U12c – Brenderup 1-3
Med to hold i aktion samtidig var det Solbjørk’s far Thomas som dirigerede tropperne med lidt hjælp fra Lene, der havde travlt med at følge med på begge baner. Bulletinerne var en superspændende kamp med mange gode aktioner, men der kommer et mere fyldigt referat senere....

U12a – OB 7-0
Spillere: Cecilie, Isabell, Sarah, Thit, Maya, Katrine, Anna og Frida
Katrine - 4 mål
OB havde for blot en uge siden til Dalum Cup drillet vores sejsvante A hold ved at vinde 2-1 i puljekampen. Det var derfor nogle toptændte BM piger som var opsatte på revanche der ventede OB. Og BM pigerne var klar fra start. Vi har tit oplevet at pigerne skal spille sig varme, men det var ikke tilfældet i dag. Fra første fløjt var der god bevægelse, aggressivitet i nærkampene og masser af godt spil. Det lovede godt, men OB fulgte godt med. Faktisk så godt at træneren efter de første 10-12 minutter var lidt betænkelig. OB vil gerne spille fodbold og selvom de havde et lidt defensivt udgangspunkt, så lykkedes det dem flere gange at spille sig flot frem ad banen. Det blev også til et par
halve chancer og et godt langskud til OB. Men BM var i teten og blev mere og mere nærgående. Efter 20 min virkede det som det kun var et spørgsmål om tid inden at OB fortet ville falde. Umiddelbart herefter gik der hul på bylden og inden pausen stod der 3-0 (Anna, Katrine, Katrine). I anden halvleg så pigerne sig ikke tilbage. Presset var justeret en smule i pausen, hvilket ikke bekom OB vel og de blev sjældne gæster på BM’s halvdel. Undervejs blev der scoret yderligere 4 gange  (Katrine, Isa, Maya, Katrine) - 2 af dem efter efter meget flotte opspil.
Ros til OB for at ville spille fodbold. Kan virkelig se at OB pigerne prøver de rigtige ting. Ros til BM for at være top klar på dagen og bringe flere elementer fra træningsbanen med ind i kampen.

Årslev – U12b  1-4
Spillere: Laura F, Laura K, Amalie, Sille, Freja, Johanne, Mathilde (skadet 1h), Ida (syg under omklædning)
Laura F - Målmand i front!
Sidste hold i aktion var U12b, som skulle spille topkamp i Årslev. Holdet var torsdag aften blevet reduceret til 8 spillere, da Hanna’s skade fra Dalum viste sig værre end først antaget. Nødplanen i tilfælde af flere afbud var at køre en spiller fra C holdet direkte fra BM til Årslev. Men holdet var intakt, så undertegnede susede fra BM til Årslev uden ekstra reserver. Netop ankommet til Årslev mødte vi så Ida med familie på vej tilbage til Odense. Ida var blevet syg og meget dårlig inden kampstart L . BM pigerne satte sig på kampen fra kampens start. Det er tydeligt at BM teknisk var bedre og lykkedes godt med at spille rundt om Årslev pigerne. Det var dog en intens kamp og Årslev kæmpede flot. Spørgsmålet var om BM kunne holde niveauet når trætheden meldte sig? Midtvejs kommer BM planmæssigt på 1-0 (freja) og har flere gode chancer til 2-0. Men 8 minutter før pausefløjtet sker katastrofen. Mathilde løber en Årslev spiller op og får bolden prikket til hjørne, men vrider samtidig rundt på anklen. Inden BM får reorganiseret de resterende 6 spillere udligner Årslev til 1-1. En meget uheldig udvikling på kampen. De seje BM piger spillere dog videre og få minutter senere tager Amalie sagen i egen hånd og scorer et forrygende flot langskudsmål efter et godt angreb. 2-1 ved pause.
Det ville være meget hård kost at skulle spille 30 minutter mere med kun 6 mand. Heldigvis viser Årslev fairplay og giver os lov til at sætte en U12 tilskuer på målet (i flade Converse sko!), så vi kan fuldføre  kampen med 7 piger. Ny target angriber blev derfor vores normale målmand Laura F, som takkede for tilliden ved at gøre det til 3-1 få minutter inde i 2h. Pusten var dog gået af Årslev og 2h bliver ikke nær så intens som 1h. De 7 BM piger er i teten det meste af kampen og overlever 60 minutters fuld spilletid. Slut resultatet 4-1 (freja) kan der ikke indvendes noget imod, selvom det selvfølgelig kunne have gået anderledes, hvis pigerne skulle have spille 6 mod 7 hele anden halvleg. Flot kæmpet piger og vi krydser fingrer for at Mathilde bliver klar til næste weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar