mandag den 13. maj 2013

Bronzemærketræning og flere rekorder


Som annonceret flere gange på bloggen så er vi i fuld gang med ekstra teknisk træning i form af vores træningskort. Mange af pigerne er stadig aktive med træningskortene hvilket giver sig udslag i rekorder på stribe. For de mest øvede piger er vi startet på DBU’s bronzemærke, som ikke er for svage tøser. Det
kræver virkelig sin pige at komme igennem disse. Sarah, Isabell og Katrine er kommet godt i gang og har bestået over halvdelen af de 12 prøver. I lørdags slap vi yderligere to piger (Anna og Frida) løs med bronzemærke øvelserne og de bestod flot de 3 første prøver i jonglering, indersider og driblinger på tid. Pigerne har nu 3 måneder til at gennemføre de resterende 9 discipliner. Lige nu er det halvt liggende afleveringer og tæmninger (efter hårde afleveringer) som står på programmet.
Blandt de øvrige piger har vi noteret en del som er steget et level i træningskortene. Her kan i flæng nævnes Amalie (level 5), Freja (level 4), Ida (level 4), Johanne (level 3), Laura F (level 4), Mathilde (level 4), Maya (level 3) og Thit (level 5). Flot gået piger. Den ihærdige omgang med bolden kan også ses I vores rekorder, som endnu engang har fået en overhaling (de røde er nye rekorder sat siden 18. april).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar