fredag den 27. september 2013

Optakt til ”El Classico” på Tåsinge

Siden 2010 hvor vi startede årgang 2001 op i Marienlyst har Tåsinge været vores evige rivaler i jagten på hæder og ære på Fyn. Den intense konkurrence har i den grad været med at skærpe fokus og ihærdighed i begge lejre og i sidste ende været med til at løfte pigerne endnu et niveau i deres fodbold udvikling. Ofte har det været de indbyrdes opgør som har afgjort første og anden pladsen i rækken, hvorfor disse opgør naturligvis får ekstra opmærksomhed.
Således også på søndag, hvor Tåsinge har en lille matchbold til at sætte sig tungt på rækkens førsteplads og dermed være stort skridt tættere på deres første Fynsmester titel. En sejr til Tåsinge vil betyde at Tåsinge bringer sig 6 point foran Marienlyst og dermed reelt hægter BM af i kampen om Fynsmesterskabet, da Tåsinge også er bedre indbyrdes. I så fald er det kun Middelfart som kan true Tåsinge.

En sejr til BM derimod vil åbne topkampen for alvor og bringe BM, Tåsinge og Middelfart på omgangshøjde med 13 point hver – hvis ellers Middelfart formår at vinde over et formstærkt Søhus Stige. Det kunne være et spændende scenarie inden de sidste 4 kampe, som dog kræver at vi har 11 top motiverede og kampklare piger med til Tåsinge. 
Men forhåbentlig går det som det plejer. Spændende og intense kampe, marginaler og BM tager titlen til sidst :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar