mandag den 8. oktober 2012

U12c: Opløftende indsats mod Holluf Pile


Søndag morgen skulle vores U12c piger i aktion igen. Som altid med vores U12c hold er det med lidt spænding fra både træner og spillere, da mange af pigerne er meget nye i fodboldsammenhænge. Således havde vi igen 2 debuttanter med på holdkortet ligesom at flere af de øvrige kun har spillet fodbold i ganske få måneder. Men hvad pigerne ikke har i rutine, det har de bestemt i gå på mod. Selvom pigerne kom bagud af flere omgange så blev de ved med at kæmpe sig tilbage i kampen. Det blev også flere gange taklet så det gav ekko på de omkringliggende baner. Som træner var det især dejligt at se at pigernes placering på banen og fornemmelse for at spille sammen er blevet meget bedre siden undertegnede sidst var med. Her kam man virkelig se at spillernes træningsiver og Lene gode fokuserede træning med de nye giver pote. Der var bestemt mange opløftende momenter i kampen, som blev krydret med dagens flotteste mål sat ind af Solbjørk (billedet) på oplæg fra Laura J. Så trods et beskedent nederlag på 3-6 så var det en tilfreds træner der forlod Holluf Pile stadion.

Spillere & Facts:
U12c: Holluf Pile - Marienlyst 6-3
Freya, Sonia, Yasmin, Jasmin, Laura J, Solbjørk, Majken, Asta, Fatma.
Målscorer: Solbjørk x2, Laura J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar