onsdag den 31. oktober 2012

U12a: Tilbage på sporet mod U12b drenge


Trænerteamet har gennem de seneste uger forgæves prøvet at få arrangeret nogle træningskampe mod drengehold. Drengekampene er rigtig gode fordi pigerne bliver stresset fysisk og tempomæssigt på en helt anden måde end når vi spiller mod piger. Samtidig har vi leget lidt med tanken om evt at melde A holdet til i U12b drengerækken til foråret for at få flere kampe med god modstand. Vores eget U12b drengehold var heldigvis friske på en ekstra udfordring. Holdet ligger i den tunge ende af B rækken med 2 sejre og 8 nederlag, men har i mange af kampene kun tabt knebent til de andre hold. Kampen ville derfor være en rigtig god pejling på, om vi allerede nu skulle droppe overvejelserne om at spille i drengerækken.
Kampen var programsat tidligt på BM for at vi kunne spille på græsbane og i dagslys – og der var ingen tvivl om at begge hold var lidt spændte på opgaven. Vi har tidligere spillet lige op med andre gode drengehold, men tabt kampen i felterne fordi vi ikke var aggressive / modige nok i nærkampene. Det overordnede tema var derfor at pigerne skule turde have bolden, turde spille deres spil og turde gå hårdt til drengene. Træneren ville ikke se nogen piger som trak sig i nærkampene!
Kampen startede desværre som frygtet. Drengene kom susende mod nogle lidt forsigtige piger og havde den første kæmpechance allerede efter 30 sek. Men det var kun opstartsnerver. Pigerne rystede hurtigt forsigtigheden af sig og begyndte at tage kampen op med drengene. De første 10-15 min var derfor en lige affære hvor begge hold spillede bolden godt rundt og kom til pæne chancer. Men nu var pigerne spillet varme. Bolden blevet spillet hurtigere rundt og drengene kom til at løbe mere og mere som kampen skred frem. Spillet foregik nu mest på drengenes halvdel og scoringerne til 1-0 (Maya, billedet) og 2-0 (Katrine) virkede som naturlig konsekvens af overvægten i spil of chancer i denne fase. Pause.
Anden halvleg startede som første sluttede. Drengene glemte det gode spil de startede med og begyndte at arbejde mere individuelt. Det går ikke når piger er i så godt spilhumør. Pigerne sad på det meste af spillet og chancerne som resulterede i 3-0 (??) og 4-1 (Sille). Selvom drengene undervejs fik reduceret to gange til 1-3 og 2-4 så kom sejren ikke for alvor i fare.
Alt i alt et super flot punktum på efterårssæsonen og træneren har ikke tidligere set pigerne så aggressive og modige i nærkampene. Derfor stor ros til alle som var med – og stor tak til drengene fordi de var friske på en ekstra udfordring. 
/Bo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar