søndag den 28. oktober 2012

U12a: Fynsmester trods kollaps

Dagens kamp mod Tåsinge var ventet med spænding og skulle for BM pigerne være finalen på en forrygende efterårs sæson, hvor pigerne er gået fra sejr til sejr. Det var da også 10 spændte og lidt nervøse piger som mødte op i strålende solskin på Tåsinges boldbaner. Selvom vi kunne tåle at tabe med 5-0 og stadig kalde os fynsmestre, så var der ingen tvivl om at alle gerne ville runde sæsonen af med en sejr. Især mod Tåsinge.
Som altid mod Tåsinge er begge hold på mærkerne vel vidende at det ofte er marginaler som afgør kampen i sidste ende. Vi plejer at have det svært med Tåsinges aggressive pres indtil pusten går af Tåsinge pigerne. Vi var således også i dag forberedt på et stormløb fra de dygtige Tåsinge piger, men satsede stærkt på at vores boldsikre piger ville få overtaget, hvis vi kunne holde til pausen.
De første 20 min forløb som ventet / frygtet. Tåsinge pigerne var top tændte og kom susende med 120 i timen. Vores piger stod godt i mod men formåede ikke rigtigt at spille sig ud af presset. Efter 12 min gik det galt. Tåsinge’s Sasha fik prikket bolden i mål fra spids vinkel efter et godt gennembrud i deres højre side. Ingen panik.. det har vi prøvet før. Men bekymrede miner hos trænerene, da Tåsinge pigerne i denne fase vandt 80% af alle nærkampe. På dette punkt må vi konstatere at vores piger endnu har meget at lære af Tåsinge. Træneren tøvede derfor også med at gennemføre vores normale rotation i indskiftningerne, da vi nærkampsmæssigt var overmatchet. Omvendt har vi ofte lukreret på at alle spillere har fået pauser undervejes og vi dermed har kunnet holde niveau hele kampen…. Tænke tænke…. Vi holder os til planen.
Den gik desværre ikke i dag. Med tre af vores mest nærkampsstærke spillere på sidelinjen, blev vi kort og godt løbet over ende. 2-0, 3-0 og 4-0 på bare 4 minutter og inden vi kunne nå at reorganisere endda 5-0. Defensivt kollaps hvor ingen opdagede at vi undervejs var blevet 8 mand på banen. Py ha. Pause fløjtet kom som et dong-dong i en boksearena hvor den ene bokser, var sendt til tælling.
5-0 ved pausen og Tåsinge lignede et hold der kunne gøre det umulige. Vinde med 6 mål og stjæle førstepladsen! Men en pause med frugt og en peptalk gør underværker. Da vi samtidig havde fordel af at være 8 mand på banen, så var det et forvandlet BM som kom på banen i 2h. Nu var det Tåsinge der var på hælene og sjældne gæster på BM’s halvleg. Trods stort spilovertag, fik vi desværre ikke skabt mange helt åbne chancer. Der kom hele tiden en heroisk kæmpende Tåsinge pige i vejen for skuddet eller den sidste aflevering. Undervejs blev det først 1-5 ved Maya og siden 2-5 ved ??? . Midtvejs virkede det faktisk som om at BM med lidt held kunne skabe spænding i kampen. Det lykkedes ikke, men til gengæld var fynsmesterskabs titlen på intet tidspunkt i fare i 2h.
Med disse ord vil vi sige stort tillykke til Tåsinge som spillede en flot kamp i dag. Desværre for dem var det ikke nok til at vippe os af pinden. Marienlyst kunne derfor endnu engang på behørig vis fejre en førsteplads og føje Fynsmester titlen på visitkortet.



Fra trænerne skal der lyde stor tak for de mange gode kampe og oplevelser i efteråret og vi glæder os allerede til indendørssæsonen.


Spillere & facts:U12a: Tåsinge - Marienlyst  5-2
Cecilie, Isabell, Sarah, Amalie, Katrine, Anna, Maya, Frida, Thit og Sille F
Målscorer:  Maya, ????

Ingen kommentarer:

Send en kommentar