lørdag den 6. oktober 2012

Pigehygge på BM - fodboldgolffredag som endte i bowlingfredag

Vejrudsigten blev tjekket adskillige gange i løbet af fredag formiddag og middag, inden aktivitetsudvalget besluttede at ændre dagens aktiviteter. Regn, regn og atter regn var lidt for hård kost denne fredag.
Hurtigt fik vi ringet til bowlingcentret, som heldigvis havde ledige baner til os :-). Heldigt når vi nu var 23 piger og 7 voksne.
Pigerne tog det med højt humør,- tror ikke de havde noget imod indendørsaktivitet istedet. Bowlingcentret foregik efter de voksnes forskrifter uden bander i første runde, men pigerne ville noget andet. Lynhurtigt fik de ændret 2. Runde til " bande" runde. De var nu rigtig gode uden.... Der blev ikke holdt styr på points'ne, men det var nu meget sjovt at se, at der var en sport, som Træner-Lene ikke var god til.
Tine og Tine smuttede lidt før bowlingdysterne var færdiggjorte, og fik vækket,- og ryddet borde i kiosken på BM, så vi var klar til det store ryk ind. Middagen blev indtaget ved stort ta' selv bord med div hjemmelavede lækkerier. Hurtigt var pigerne dog færdige og klar til en lille indendørs fodboldturnering. De voksne kunne så nyde roen og et velfortjent glas rødvin.

I løbet af aftenen blev pigerne udfordret i Stratego, som Kirstin styrede med hård hånd ;-). Ret hurtigt blev hele BM s indendørsareal brugt til legen så der var piger overalt ;-). Efter en times tid var der begyndende opbrud. Linse og Gustav tiltrak i tv for nogle af pigerne, og andre syntes, at en gang mørke Stratego lige var sagen. Da klokken nærmede sig 22.30 var det tid til tandbørstning m.v. Vi havde som forældre håbet på ro senest kl 23,- men vi blev klogere :)))). Efter adskillige shyyyys, tror vi nok de fleste sov v 01 tiden, og enkelte var vågne senere endnu. De første begyndte at røre på sig v 6.30 tiden lørdag, så der er formentlig nogle trætte piger imellem lørdag aften. En rigtig hyggelig weekend med pigerne, som vi må gentage til foråret. Fodboldgolf skal de ikke snydes for.

Til slut er blot at sige 1000 tak til aktivitetsudvalget; Tine S, Tine J, Marianne og Kirstin for en fantastisk weekend for pigerne. Håber I har mod på det en anden gang igen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at pigerne har hygget sig i stor stil:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar