onsdag den 23. oktober 2013

U13a: Fynsmestre med manér i Dalum (6-0)

Pga Middelfarts lidt overraskende sejr over Tåsinge i weekenden havde vores piger fået en tidlig matchbold til at afgøre kampen om førstepladsen i U13a rækken. En sejr i dagens kamp over Dalum ville nemlig bringe BM i spidsen med 3 point og dermed være urørlige da vi er bedre i indbyrdes opgør med både Tåsinge og Middelfart. Det var derfor nogle spændte og lidt nervøse piger som mødte på Dalum’s anlæg til dagens udekamp.

Hvis der var spænding om udfaldet inden kampen, så blev den i hvert fald hurtigt punkteret. Et hurtigt mål og medvind i første halvleg gjorde det slemme ved Dalum, som måtte gå til pause bagud med hele 0-5. Paradoksalt nok så flød ikke helt så godt som i de sidste par kampe mod Søhus og Middelfart og halvlegen var på ingen måde spil til et mål selvom cifrene kunne give denne association. Men måske netop fordi Dalum gerne ville spille frem ad banen og presse højt blev de straffet i den anden ende. De havde i hvert fald meget svært ved at dæmme op for vores kanter når vi havde spillet forbi det første pres – eller fået vendt spillet over midten. Scoringerne blev sat ind af Katrine (opsnappede en tværaflevering i Dalum forsvaret og scorede sikkert faldt forbi målmanden), Isabell (efter et flot opspil og gennembrud i venstre side), Sarah (langskud hvor målmanden mistimede bolden), Frida (efter flot gennembrud i venstre side) og Maya (et klassik Maya mål hvor hun snyder sidste forsvarer og triller bolden forbi målmanden).

Dalum prøvede at kæmpe sig tilbage i anden halvleg i medvinden, men det blev kun til en lovende start og et par pæne chancer. Resten af halvlegen var BM i kontrol og skabte stadig mange gode chancer. Heldigvis for Dalum, så var skarpheden fra første halvleg forduftet i pausen, så de blev kun til en enkelt scoring mere signeret af Katrine på et skud fra kanten af feltet.
Alt i alt en sikker og fortjent sejr hvor forsvarspillet og kanterne – sammen med Laura Frederikke - får de fleste af roserne fra træneren. En fornøjelse at se hvordan Laura udvikler sig i øjeblikket på en plads hvor der er langt mellem snapsene på pigesiden. Selvom hun ikke var overbebyrdet i målet så var hun sikkerheden selv i alle aktioner og havde rigtig mange gode og skarpe igangsættelser.

DERMED ET STORT TILLYKKE TIL SPILLERE, TRÆNERE og FORÆLDRE SOM FOR 3. SÆSON I TRÆK KAN KALDE SIG FYNSMESTRE J
Dagens spillere: Laura F, Thit, Isabell, Amalie, Sarah, Anna, Freja, Sille, Maya, Katrine og Frida S.

Målscorer: Katrine x2, Sarah, Maya, Isabell, Frida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar