søndag den 6. oktober 2013

U12: Forbliver på 1. pladsen med sejr over Skårup (5-2)

I onsdags havde vi lidt mere på programmet end blot almindelig træning. For størstedelen af pigerne startede eftermiddagen dog med almindelig træning. For U12 pigerne stod der kamp på programmet. Kamp mod det sydfynske hold Skårup. Ikke et hold vi havde spillet mod tidligere, men som vi havde hørt godt om fra naboklubben Tårup. Rygterne skulle vise sig at være helt reelle. Det var et velspillende, men også meget ungt hold, vi mødte. Og ja de kæmpede bravt, men kunne intet stille op mod vores piger, som efterhånden er ved at være spillet godt sammen.
Især i første halvleg var BM pigerne dominerende og havde spilovertaget. Efter blot 5 minutter havde Maya leveret to flotte mål. Amalie tog over på målkontoen og bragte i løbet af det næste kvarter os foran med 4-0
Anden halvleg blev en mere lige affære, som vi har set flere gange før. Det handlede om flere ting. For det først havde Skårup selvfølgelig otte spillere på banen det meste af kampen, der blev også roteret til uvante pladser og kræfterne begyndte at slippe op for nogle af pigerne. Selvom Skårup kom mere ind i kampen i anden halvleg, var det med stor tilfredshed pigerne kunne gå til omklædning - og gøre klar til aftenens næste arrangement. En særlig tilfredshed skal fremhæves i forhold til vores målmand Freyas præstation. Hun leverede den ene flotte redning efter den anden. Hun havde en stor del af æren for, at Skårup trods alt ikke halede mere ind på os, end de endte med at gøre - med et slutresultat på 5-2 (igen).

Dagens spillere; Freya, Sonia, Amalie, Emma, Katrine, Solbjørk, Majken, Karla, Yasmin og Maya.
Dagens målscorer; Maya x 2, Amalie x 2 og Katrine

Vi rundede dagen af med fællesspisning i klublokalerne. Her havde en flok velvillige forældre sørget for pizza og saftevand. Og så blev der ellers hygget med konkurrencer og des lige som optakt til Champions League-braget mellem FCK og Real Madrid. Endnu engang var der ikke sparet på Sundahls kreativitet for at få lidt fodbold ind i pigerne - på en superelegant måde:-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar