søndag den 1. april 2012

U11b: Træningsstævne på Tåsinge

Denne weekend var det vores u11b holds tur til at komme i aktion, idet vores venner fra Tåsinge havde arrangeret en lille træningsturnering. Lad det være sagt med det samme – pigerne har med garanti sovet godt lørdag aften. Med 5 kampe i streg af 2 x 10 minutter så skulle de sidste reserver findes frem, da vi nåede til sidste kamp.

Undervejs kunne træneren notere en meget fin indsats med flere sekvenser af rigtig godt sammenspil. Her kan vi virkelig fornemme at pigerne prøver at efterleve trænernes prædiken om at vi skal spille sammen både til træning og kamp. Taktisk havde vi med 2-3 næsten nystartede selvfølgelig meget at lære endnu, men det blev bedre og bedre som stævnet skred frem. Kun mod Tåsinge kom pigerne for alvor i modvind. Her havde vi meget svært ved at komme ud af egen forsvars zone og Tåsinge fik lidt for mange nemme mål.

Dagens resultater blev:

BM – Dalby 0-0
BM – Tåsinge 0-5
BM – Kerteminde 1-3 (Cecilie)
BM – Dalum 1-0 (Johanne)
BM – Kværndrup 1-1 (Johanne)

Spillere: Cecilie, Mathilde, Fatma, Jasmina, Laura J, Johanne, Ida, Alberte, Laura F


Ingen kommentarer:

Send en kommentar