mandag den 9. april 2012

U10: På storskærm i TRE-FOR Park

Vores U10 piger trodsede påskens kulde og troppede op på TRE-FOR Park 2. påskedag - sammen med 31 andre fynske, forventningsfulde U10 hold. Dette tilbagevendende arrangement (Energi Fyn Cup) afholdes normalt i strålende sol, lød det i præsentationen, fra VIP bygningen. Men sådan skulle det ikke være i år - regn, kulde og grå skyer hang over Odenses Superligastadion. "Men I er heldige - I får lov til at spille på banen alligevel" Heldige, ja vi følte os heldige, men også kolde, rigtig kolde...

Pigerne, Sille N., Freja, Solbjørk, Jasmin, Amalie og Katrine A var dog klædt godt på, og de havde ingen problemer med at holde varmen:-) Det lignede, at det var alle vores kolde tæers værd, at få lov at spille på OB's stadion.

Dagens udfordrer var Fraugde, Otterup og hjemmeholdet OB. Vi var nok alle lidt spændte på, hvordan kampene skulle gå. Dels kender vi primært U11 pigerne fra de respektive klubber, så U10 pigernes niveau var stort set ukendt. Dels stillede vi med et hold bestående af både mere og mindre rutinerede spillere. Vi havde sågar en debutant med i dag, nemlig Jasmin. Men pigerne klarede sig glimrende. Der blev kæmpet godt og vist flot sammenspil. Der er absolut potentiale for et stærkt og engageret U10-hold. Og næsten alle pigerne kom på scoringstavlen.

Resultaterne fra dagens kampe;
BM-Fraugde 4-1
BM-Otterup 3-2
BM-OB 5-2

Hvis det ikke blev til scoringstavlen, så blev det i hvert fald til storskærmen - se bare Freja her i flot stil. Dagens stævne sluttede nemlig af med fribilletter til superligakampen mellem OB og Sønderjyske - og OB's hårdt ramte hold havde vist brug for al den opbakning, der overhovedet kunne samles, så langt størstedelen af os blev - for at overvære kampen. I pausen løb alle 32 U10 hold en æresrunde på banen og blev til sidst sendt hjem med en fin T-shirt.
Fint arrangement, men vi håber på bedre og varmere vejr næste gang.

Bo & Lene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar