fredag den 6. april 2012

U11a: Flot spil og godt vejr på BM

Lørdag formiddag var der arrangeret træningskampe for vores u11a piger, idet BM og vores venner fra Tåsinge havde udfordret 2 af de bedste pigehold fra 3 kants området - Kolding Boldklub og Alminde/Viuf . Hele arrangementet fik optimale rammer, med nykridtede baner, høj sol, næsten ingen vind og 4 gode hold som gav hinanden god modstand og seværdige kampe.

Om pigerne var inspireret af det gode vejr eller blot bliver skarpere og skarpere er svært at sige. Men i hvert fald spillede pigerne nogle flotte kampe, hvor pasningerne og samspillet flød så det var en fryd for øjet. Undervejs blev der i perioder produceret chancer på samlebånd, hvilket vi tidligere har haft problemer med trods spilovertag. Chanceudnyttelsen snakker vi ikke om, men henviser til nogle yderst kvalificerede målpiger hos både AVGIF og Kolding.

Første kamp mod Kolding startede lige med chancer i begge ender. Kolding har et par meget dygtige og stærke piger, som vi havde svært ved at dæmme op for. Men som kampen skred frem og pigerne fik mere fart i spillet og satte sig mere og mere på kampen. Kolding blev således sjældne gæster i BM’s målfelt i anden halvleg og kampen endte 4-1 til BM. Målscorer: Katrine, Sarah, Frida x 2

Anden kamp lignede til forveksling kampen mod Kolding. Marienlyst med et pænt spilovertag mens AVGIF kæmpede flot og hele tiden var farlige på dybe stikninger eller udspark. Kampen sluttede 2-1 til BM men burde nok have været et par mål større målt på chancefordeling. Det skal dog siges at AVGIF havde en forrygende målmand som var en meget sikker sidste skanse og som ikke var bange for hårde skud! Målscorer: Katrine, Hanna.

Dagen bød også på et gæstevisit af Rebekka som til dagligt spiller med u10 drengene i OKS. At det var en gæsteoptræden var svært at se. Rebekka fandt hurtigt rytmen med de andre piger og viste flere eksempler på hendes gode boldkundskaber.

Dagens spillere: Hanna, Sille F, Katrine, Thit, Sarah, Frida, Amalie, Anna, Isabell og Rebekka.

Sidst (men ikke mindst) en stor tak til dagens dygtige og SMIDIGE dommere - Simon og Peter. Se blot billedet til højre hvor Peter elegant undviger en vildfaren bold.

Tåsinges kampe endte:
Tåsinge - AVGIF 3-1
Tåsinge - Kolding 3-4



Ingen kommentarer:

Send en kommentar