lørdag den 14. april 2012

U11a: FBU stævne i Søhus Stige

Sæsonens første FBU-stævne blev afholdt af vores naboklub Søhus Stige. Udtaget til dagens kampe var; Amalie, Katrine, Thit, Laura, Johanne, Sarah, Frida, Sille, Isabell og Anna.

Der skulle spilles tre kampe i alt, mod Tåsinge, Søhus Stige og Næsby. Vi lagde ud mod vores venner fra Tåsinge. Vi behøver ikke at nævne, hvordan det gik sidst, da vi på SFB's fine baner spillede årets første udendørskamp - mod selv samme piger. Vi kan nøjes med at sige, at vi havde noget til gode. Meget er sket på træningsbanen siden sidst, og mange kampe er blevet spillet. Formen er blevet pudset af.
Og det blev, fra første minut, en kamp i højt tempo. Lige så gode venner pigerne er uden for banen, lige så meget kæmpes der om bolden på banen. Det var og blev en meget lige kamp, hvor især vores forsvar gjorde sig bemærket (Thit og Sille). Ganske få bolde slap forbi. Og i modsatte ende var vi heldige at komme foran umiddelbart inden halvlegen, efter et flot opspil fra Isabell - fik Johanne fintet den forbi Tåsinges målmand.
Desværre lykkes det Tåsinge, kort inde i anden halvleg, at få reduceret til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

Herefter dalede tempoet drastisk. Vi spillede dog en flot kamp mod Søhus-pigerne, og kunne forlade banen med en 2-0 sejr, hvorefter vi kun havde Næsby tilbage. Nu skulle de sidste kræfter brændes af. Vi havde godt hørt, at pigerne fra Næsby havde haft det svært i de to foregående kampe - og da vi efter blot et par minutter, var foran med op til flere mål, måtte vi gøre noget.
Alle vores piger fik tildelt nye pladser, og vores forsvarsspillere kom frem på banen og viste sig også målfarlige.
Respekt til pigerne fra Næsby - for at bevare humøret og kæmpe videre til det sidste, på trods af endnu et stort nederlag.
Som det fremkommer af billedet til højre, var der til sidst mange blå spillere på banen. Her beundrer Katrine sit eget frispark, som blev flot placeret i højre hjørne - mållet blev dog underkendt, da dommeren ikke havde fløjtet klar.
Godt spillet piger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar