søndag den 11. maj 2014

U12: Garanti for målrige kampe

Er du til spænding, flotte fodbolddetaljer og mål i massevis, så skal du bare møde op til en af vores U12 pigers mange kampe. Så er du garanteret alle tre dele.
I torsdags mødte vi Munkebo på hjemmebane. En kamp, hvori BM pigerne på forhånd var storfavoritter. Munkebo havde haft det svært i deres to første kampe. De havde tabt stort til TPI, og de havde også indkasseret et nederlag mod Morud. Til Munkebos forsvar skal lige nævnes, at deres hold består af meget unge spillere, og med den indsats de lagde for dagen, så skal de nok få sat point ind på kontoen - inden længe. Men ikke mod BM pigerne:-) Fra starten af var BM pigerne dominerende og til tider foregik spillet kun på Munkebos banehalvdel, og der var ikke meget at lave for vores målmand Freya.
Men men men Munkebo gav ikke sådan lige op. De kæmpede ufortrødent videre og det lønnede sig gang på gang. Kampen om de tre point kom dog aldrig rigtig i fare, og med et slutresultat på 10-5, måtte Munkebo også denne gang drage tilbage til nordfyn - uden point.
Dagens spillere; Freya, Amalie (4), Sonia, Katrine (3), Frida, Solbjørk, Maya (3), Yasmin og Freja U11.

I går lørdag hed modstanderne Dalum. Dalum, som var vindere af efterårets anden pulje. Vi vidste, at det ville blive en tæt og lige kamp - men så tæt som den udartede sig til at være, var der nok ingen, som havde drømt om. Dalum kom hurtigt på 0-1. Maya fik udlignet og herefter så BM pigerne sig ikke tilbage. Med et halvlegsresultat på 5-1 synes en sikker sejr hjemme. Men sådan ville Dalum pigerne det ikke. Efterhånden som kræfterne begyndte at slippe op for de blot 8 BM piger, blev det sværere at dæmme op for Dalums aggressive pres. I kampens sidste 10 minutter begyndte panikken at brede sig. Med Malle ude for en kort bemærkning - smuldrede forsvaret. Og med Maya nede med 2 x mavepuster, gik det galt. Dalum halede lynhurtigt ind på os, og i kampens sidste minutter fik de udlignet - ikke helt fortjent, set med BM øjne. Hvad der lignede en sikker sejr blev på få øjeblikke forvandlet til en uafgjort kamp - med et slutresultat på 7-7... og ja lidt skuffede var vi da, men vi tager dem på hjemmebane:-)))
Dagens spillere; Jasmin (modig på mål), Amalie, Sonia, Katrine (2), Frida, Maya (5), Majken og Freja U11.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar