mandag den 3. juni 2013

Madsby Pige Cup 2013

Her kommer seneste update om Marienlysts U12 fodbold-piger. Netop hjemvendt fra Danmarks hyggeligste og største pigestævne Madsby Pige Cup. Vi vil gerne starte med at sige tak for lån af jeres piger. Vi har nydt at have dem med. Selvfølgelig har fodbolden været omdrejningspunktet, men når det så er sagt, så har den sociale dimension også været vigtig. Der er blevet heppet, leget og skabt relationer på tværs af hold og årgange. Sejre og nederlag er blevet fejret og "båret" - holdene imellem - som et stort hold. Det har været fantastisk at se. Så vi er og I kan godt være stolte af jeres piger. Vi vil meget gerne have dem med på tur igen.
At vi så kommer hjem med en guldmedalje (U11 holdet) og to flotte andenpladser i henholdsvis U12 A og U12 B kvartfinalepuljerne (U12 A+B), er bare toppen af kransekagen:-)

Og så tilbage til fredag eftermiddag, hvor det hele begyndte. Ja og endelig blev det fredag. En dag mange af vores piger har set frem, nogle med gode minder fra sidste år, andre med forventninger og spænding over - hvad det mon var, de skulle over og være en del af. Vi fik pigerne delt ud i de mange biler og kursen blev sat ind mod Lillebælt. Inden vi så os om (vi husker ikke længere de lange køer på motorvejen), var vi fremme ved Skansevejens skole, hvor vi blev indkvarteret i den lille gymnastiksal. Herefter stod den på fælles indmarch med de ørige 2000 piger/188 hold:-) Det var stort - så mange fodboldpiger på en gang, og I år med det flotteste banner, som Sille og Thit havde stået for at lave. Ja Marienlyst var flot repræsenteret.
Efter lidt sondering på banerne (lidt grus i de værste og ganske få huller) og en hilsen forbi på familiecampingpladsen gik turen hjem til skolen igen, hvor det var tidligt godnat (det tager tid, når 27 piger skal puttes mm). Vi skulle jo være friske til lørdagens mange udfordringer.

Friske det var de fleste lørdag morgen. Klokken var ikke meget mere end 6.00 da de første piger var i spillertøjet og klar til kamp. Og en time senere stod vi alle klar ved madteltet - klar til at indtage dagens første måltid. Perfekt timing, da vi havde to hold i aktion kl 8.00

Lidt om pigerne/holdene. Vi havde ialt 27 piger med, 22 fra "vores egen" trup og så 5 friske U10 piger (Karla, Signe, Sille, Emma og Camilla). Og så deres træner Sandra assisteret ved Sigrid:-) Og da vi også selv har en del U11 piger, var det oplagt at stille et hold i U11 rækken, og så to i U12.
U11 holdet bestod af; Solbjørk, Frida, Freja og så de 5 U10'er (Karla, Signe, Sille, Emma og Camilla). Her foruden hjalp på skift Laura Frederikke, Katrine A, Amalie og Maya), som også er U11'er.
U12 b holdet bestod af; Amalie, Freja, Ida, Mathilde B, Johanne, Laura, Mathilde M., Laura Frederikke, Juliane og Kathrine E.
U12 a holdet bestod af; Anna, Cecilie, Frida S., Isabell, Katrine A., Maya, Sarah, Sille og Thit. Og så fik vi lidt hjælp fra vores gode ven Rebecca fra OKS, som valgte at bruge sin lørdag i godt selskab med os. Tak for det!

Resultater fra dagen.
U11 holdet;
BM-Moabiter FSV II (Tyskland) 7-0
BM-Hatting 1-4
BM-Kolding 0-6

U12 b holdet;
BM-Gauerslund 4-0
BM-Hørning 4-1
BM-Dalum 1 (placeringskamp) 0-4

U12 a holdet;
BM-Erritsø 2-1
BM-TMG 6-1
BM-Fortuna Hjørring 10-0

Som resultatlisten ovenfor vidner om, bød dagen på mange spændende og intense kampe. Ikke så sært, at pigerne var trætte og sultne til sidst. Efter aftensmad i teltet gik turen igen hjem til vores base. Det skulle nu blive godt med et dejligt bad efter en lang dag i solen - og så skulle der snoldes (i Fakta)... Aftenen stod på råhygge i gymnastiksalen og i skolegården, mens dagens resultater og søndagens program blev studeret af trænerne. Og igen tidligt godnat - for os alle :-)









Lørdagens resultater havde placeret vores U11 hold i b-finalen, vores U12 b hold ligeledes i b-finalen og vores U12 a hold i a-finalen. Søndagen blev igen indledt tidligt. Dog ikke lige tidligt for os alle. U11 pigerne skulle igen starte kl. 8.00. Herefter stødte de to U12 hold til. Kampe og resultater fra søndagen;

U11 (guld)holdet; 
BM-Stautruo 3-1
BM-Moabiter FSV I 2-1
Semifinale
BM-Vejle B 3-2 inkl straffespark
Finale
BM-Askov/Malt UI 3-2 også efter straffespark, ikke flere negle eller mere stemme:-))))

U12 b holdet;
BM-Houkjær 1-4
BM-Sundby II 4-2

U12 a holdet;
BM-Sundby I 3-2
BM-Kolding 0-3

Selvom det gjorde ondt for vores sejrsvante U12 piger, at "festen" sluttede før finalen, så er/var det dejligt at se, at nederlaget/nederlagene ikke fylder mere hos pigerne, end der er plads til at glæde sig med og over holdkammeraternes (U11) triumf og guldmedaljer. Flot piger.
Til sidst en stor tak til alle de familier, der valgte at bruge deres weekend sammen med os. Uden jer havde det ikke været det samme. Og tak til Madsby for et kanongodt arrangement. Vi kommer igen til næste år.
Bo og Lene
       

Ingen kommentarer:

Send en kommentar