lørdag den 8. juni 2013

U12a: Komfortabel sejr i topkamp (7-2)

Lørdag formiddag var der topkamp mellem nr 1 og 2 i A rækken, hvor forårets positive overraskelse Søhus Stige gæstede BM’s anlæg. Søhus har tidligere været den bløde mellemvare i A rækken, men har i foråret løftet sig et niveau med flotte resultater mod Tåsinge, Dalum og Middelfart. Det var derfor spændende at se om Søhus også kunne udfordre vores piger for alvor.
Lad det være sagt med det samme. Søhus pigerne er inde i en flot udvikling. Hvor det tidligere har været envejs trafik i vores indbyrdes kampe, så var det i dag en helt anderledes og mere ligeværdig fodboldkamp. Men selvom Søhus havde stor ære af kampen, så var BM i teten kampen igennem. Der kan heller ikke  indvendes noget mod resultatet og målcifrene. BM producerede igen mange chancer og lavede flere flotte mål på både langskud og efter gennemspillede angreb. Isabell blev noteret for dagens detalje hvor hun snyder to Søhus piger med en skudfinte og efterfølgende spiller Maya helt fri til scoring.
Dagens spillere:
Cecilie, Isabell, Thit, Sarah, Amalie, Freja, Maya, Katrine og Anna
Målscorer:  Katrine x2, Sarah, Freja, Maya, Anna, ???? og et selvmål

Ingen kommentarer:

Send en kommentar