torsdag den 25. april 2013

U12c: Modvind på hjemmebane

Det var ikke et hvilket som helst hold, der gæstede Marienlyst's baner i tirsdags. Det var efterårets tophold i U12c rækken, Flemløse - som bl.a. gjorde rent bord med seks vundne ud af seks spillede kampe:-) Ingen tvivl om, at vores U12c piger sluttede på toppen i efterårssæsonen, men sidste weekends kamp mod BBB viste spor af, at vi ikke helt har ramt dette niveau endnu. Så det skulle blive spændende at se, hvordan pigerne klarede sig - mod dette erfarne hold fra Vestfyn.
Klar var i hvert fald 10 piger fra Marienlyst, da kampen blev fløjtet i gang. Der skulle også gå det meste at 15 minutter, et par friløbere og en stor målchance inden Flemløse pigerne fik overtaget og fik spillet sig igennem vores forsvar. Kampen bølgede frem og tilbage i første halvleg. Desværre var det kun Flemløse pigerne der formåede at udnytte deres chancer. Halvlegsresultatet var således 0-3 ved pausen.
Halvlegen blev brugt på små justeringer. Bl.a skiftede målmandshandskerne ejer (Juliane) - og vores ellers så stabile målmand(Freya) strøg i marken og agerede midtbanespiller. Forsvaret vedblev med, på skift, at bestå af Sonia, Sena og Kathrine E. Lidt inde i anden halvleg, da BM pigerne kom bagud med 0-4 havde vi sågar alle tre inde i en hel forsvarskæde. Herved lykkedes det næsten, at få dæmmet op for Flemløses store piger. På kanterne overraskede Emma og Jasmin med mange flotte løb/driblinger. Den løbestærke Frida forsøgte sig på midten og gjorde det ganske fremragende med flere fine afleveringer frem til angriberne (Hawraa og Asta). Trods et par ekstra spillere på banen og en rigtig flot indsats, endte kampen 0-6 til Flemløse.
Et resultat, der i den grad giver blod på tanden i forhold til at komme ud at træningsbanerne igen. Piger vi fortsætter, hvor vi slap - så skal vi nok komme efter det.

Tirsdagens spillere; Freya, Kathrine, Juliane, Sena, Sonia, Frida, Jasmin, Asta, Frida og Hawraa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar