lørdag den 13. april 2013

Flot start på turneringen. Store sejre til U12a og U12b


Med en venlig tanke til vores nye kunstgræsbane lykkedes det at få både U12a og U12b i kamp selvom græsbanerne stadig var lukket for spil. Dagen var ventet med spænding;  nu skulle pigerne vise, om vinterens anstrengelser har været sliddet værd. Med kun et afbud i truppen, så var det to meget slagkraftige hold som var klar til at tage i mod hh Marstal Rise og KR70. Kampene blev spillet næsten samtidigt, så der var rigtig mange piger i aktion denne formiddag.

U12b: BM – Marstal Rise  10-0
Første turneringskamp var mod en ukendt modstander i form af Marstal. Efter en lang rejse ankom vores modstandere 10 min før kampstart, de havde klædt om på færgen, så de var klar til at løbe direkte på banen. Om det tidlige kamptidspunkt havde betydning for Marstal pigernes præstation eller om de bare ramte en dårlig dag, ved jeg ikke, men dagen blev bestemt ikke bedre af at spille en fodboldkamp mod et top tændt U12B pigehold fra BM.
I 2x30 min. viste BM-pigerne rigtig fin fodbold med godt pasningsspil, snævre driblinger og fremragende skud. Endvidere forstod pigerne at holde deres positioner og forsvaret fik skubbet fint op, så der ikke blev for langt imellem kæderne. Kan vi undgå skader og afbud og dermed stille op med nogenlunde samme styrke, skulle en top 3 placering ikke være hel usandsynlig.  Flot, flot piger.

Spillere:
Laura F (målmand), Thit, Ida, Laura K, Johanne, Mathilde, Maya, Katrine E og Juliane
Målscorer: Maya x6, Johanne x3, Laura K.

U12a: BM – KR70 9-1
Hånden på hjertet så havde vi lidt ”frygtet” denne kamp.  KR70 er oprykker fra B rækken og nye hold i A rækken har de seneste halvsæsoner haft det mere end svært i den stærke fynske A række. Set i lyset af BM pigerne gode træningsresultater, kunne man derfor frygte en storsejr som hverken ville være sjov for BM eller KR70. Men KR70 er bestemt ikke kommet til A rækken for at kigge fodbold. Sjældent har vi mødt et hold som holdt fanen højt og kæmpede heroisk kampen igennem trods det faktum, at det fra starten af var op ad bakke for de rødblusede gæster. I takt med at KR70 blev 8, 9 og 10 spillere på banen blev vores piger virkelig udfordret. KR70’s flotte fight blev belønnet til sidst. Med 10 mand på banen begyndte der at komme gode contra chancer og efter et par tilløb fik KR70 helt fortjent reduceret til 1-9 i slutminutterne.
BM pigerne spillede en meget fin kamp med mange flotte kombinationer og spilsekvenser – og trods de høje målcifre var det faktisk en udfordrende kamp takket være KR70s flotte fight.

Spillere:
Cecilie (målmand), Amalie, Isabell, Sarah, Anne, Frida, Freja, Katrine og Sille
Målscorer:  Isabell x2, Sarah x2, Katrine x2, Frida, Anna, Sille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar