Hele 9 friske Marienlyst piger stod klar lørdag morgen, da
de skulle prøve at spille kamp for første gang. Der blev spillet 3-mands
fodbold, og Marienlyst kunne derfor stille med hele tre hold; Meget flot
fremmøde piger! De fleste af pigerne havde endda kun trænet fodbold omkring en
måneds tid, men dét var på ingen måde at se. Holluf Pile stillede op med 5 seje
piger, som tog kampen op mod Marienlysts tre hold. Vi er alle rigtig glade for
at Holluf Pile gad komme, da vi kan bruge al den kamperfaring som vi kan skrabe
sammen.
Der blev i alt afviklet 8 kampe á 10 minutter inkl. finale og bronzekamp. Det var generelt nogle lige kampe, hvor der i den grad blev gået til den, og de mange tilskuere i alle aldre blev beriget med nogle flotte mål. En god portion af målene blev endda scoret fra midten! Det var dog de tre Marienlyst hold der trak sig sejrrigt i land, hvor BM3 (Nynne, Anna Sofie og Hannah) bl.a. formåede at slutte med to sejre og en uafgjort. BM2 (Frida, Freja og Selma) fulgte dog lige efter BM3 med to sejre. Det var derfor BM2 og BM3, som måtte ud i en nervepirrende finale. BM2 kom foran 2-1, og BM3 var dog også lige ved at reducere i den sidste del af kampen med den ene store chance efter den anden. Resultatet blev at BM2 holdt stand, og vandt finalen 2-1. Samtidig skulle BM1 (Liva, Mai, og Ea) møde gæsterne fra Holluf Pile i en bronzekamp, som foregik i højt tempo trods flere kampe i benene. Det lykkedes BM1 at komme foran 1-0, og det var også resultatet efter dommeren fløjtede af.
Hold BM2: (fra venstre) Freja, Frida og Selma |
Til sidst spillede de to klubber en 5-mands kamp for også at
prøve kræfter med en større bane, hvilket pigerne heller aldrig havde prøvet
før.
Holluf Pile så omvendt ud til at have praktiseret hvordan man stod på en 5-mands bane, men trods nye udfordringer og en større bane, var Marienlyst pigerne stadig ikke til at stoppe. De vandt derfor 3-1. Afslutningsvist blev der taget holdbilleder samt uddelt præmier i form af slikposer.
Holluf Pile så omvendt ud til at have praktiseret hvordan man stod på en 5-mands bane, men trods nye udfordringer og en større bane, var Marienlyst pigerne stadig ikke til at stoppe. De vandt derfor 3-1. Afslutningsvist blev der taget holdbilleder samt uddelt præmier i form af slikposer.
I kamp på en 5-mands bane |
Vi trænere er virkelig imponerede over pigernes kampgejst og
glæde. Resultaterne er selvfølgelig fantastiske, men vi vil dog også gerne
fremhæve noget af dét spil som kom frem i gyldne øjeblikke. Det var nemlig fodbold spil, hvor bolden blev afleveret
flot rundt. De præcise pasninger og kontrollerede tæmninger er noget af det,
som vi har lagt meget vægt på i træningen. Når dét så kommer til udtryk i
rigtige kampsituationer, kan man som træner kun blive glad. Men! Der er mere
ros for – som flere forældre også bed mærke i – så var pigerne også gode til at
have lyd på. De kaldte på bolden, og snakkede sammen som et hold. De roste og
opfordrede hinanden, og man kunne flere gange høre ordene ”Godt”, ”Kom igen” og
”Spil mig!”.
Men vi er ved godt mod efter hvad vi har set i dag, og ved pigernes forstærkede glæde ved fodbold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar