søndag den 20. september 2015

U13 Piger: Stigende formkurve trods 0-2 til Kerteminde

Den stigende positive kurve fortsætter, endda mere end vi havde forestillet os på dette tidspunkt.
Vi havde revanche til gode mod et stærkt Kerteminde hold fra sidste møde, der endte med et fortjent 4-0 nederlag. Men det ville vi ikke lade os kue af, og vi lovede hinanden, at denne gang skulle der være mere spænding om resultatet.
Taktikken før kampen var, at vi ville være høje og stålfaste i presset, stadig fortsætte filosofien om, at vi spiller os ud af deres pres, og ikkemindst, at vi ligger lag på de ting, vi træner på til dagligt.
Vi kommer stærkt ud til 1. halvleg, vores høje pres satte virkelig kerteminde på prøve og det ender med, at vi får tvunget kerteminde til at spille med lange bolde. Men også der var vi stålfaste og fik lukket ned for deres angribere. Vi får derfor tiltvunget os mere og mere boldbesiddelse og styring af kampen, desværre manglede den sidste afgørende aflevering i vores angreb og bliver derfor ikke rigtig farlige. Vi går til pause med 0-0 og en rigtig god fornemmelse. Vi roser os selv i pausen, og får snakket om at rette nogen småting, når vi selv er på bolden.
2. halvleg starter igen med mange dueller og ingen af holdene får rigtig sat sig på tingene. Men det høje pres vi har praktiseret, sætter selvfølgelig sine spor og pigerne begyndte at hænge lidt, ganske forståeligt. Den meter mere som Kerteminde pigerne fik, var med til, at de fik tiltvunget tingene lidt mere over på deres præmisser. Men en velspillende Tia i målet var afgørende for, at der skulle gå hele 45 min. før Kerteminde fik hul på bylden. Pigerne kæmpede dog bragt videre, og vi var meget tæt på det udlignende mål, desværre endte det ikke sådan og vi tabte i stedet 2-0, men en kraftig forbedring af sidste møde med Kerteminde.
Det lyder som den samme sang, som jeg har skrevet i mine andre referater, men pigerne skal igen have stor ros for at bevise, at det vi laver på trænings-banen uge efter uge, er den rette vej.
Det er vigtigt for mig at påpege, at den her indsats var en af de ypperste holdpræstationer, jeg længe har set og min fornemmelse var, at alle der så kampen var dybt imponeret af pigerne. Men som traditionen tro, skulle vi finde en kampens spiller, det var svært, men valget faldt på vores meget velspillende og dygtige målmand Tia... "Stort tillykke Tia!"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar