mandag den 28. september 2015

U13 Piger: Forsætter de gode takter. Årslev - BM 3-1

En flot søndag blev endnu flottere af at overvære en rigtig spændende og god kamp i Årslev.
Pigerne prøvede for første gang, at være dem som kom foran fra start og holde den føring i over 25 minutter, stærkt! Det var desværre ikke nok.
Vi havde inden kampstart snakket om de ting som fungerede rigtig godt mod Middelfart, og det var ting vi ville videreføre i dag mod Årslev. Vi snakkede meget om det høje og stålfaste pres, vi havde stor succes med i sidste kamp, og pigerne var meget enige om, at det var efter samme recept i dag.
Fra kampens start satte vi os på tingene, og med en helt fantastisk energi lukkede vi alt, hvad Årslev kom med. Det resulterede i, at det var os der styrede tingene og det gav pote efter 5 min. spil, da Tiffany flot sparker bolden ind med et vel tillagt vristspark, flot Tiff!
Den føring holder næsten hele første halvleg, på grund af hårdt og klogt arbejde af pigerne. Vi har en filosofi om, at vi ikke sparker bolden umotiveret væk, men i alle situationer prøver at spille os ud af presset, og det imponerende er, at pigerne er ved at blive rigtig gode til det. Men det kan ikke undgås, at der sniger sig fejl ind, og da vi altid spiller bolden op bag fra, vil der være risiko for, at vi smider bolden farlige steder, men den chance tager vi, fordi vi ved, det kommer til vores fordel på den lange bane. Lige før pausefløjt mister vi desværre bolden et farligt sted, og det resultere i, at der før pausefløjt står 1-1.
I pausen fortæller træneren, hvor imponeret han er af pigernes mod til, hele tiden at spille bolden kort og man som individ tør at holde fast i bolden. Vi retter nogen ting, men er enige om, at vi selvfølgelig skal fortsætte efter samme recept.
2. halvleg blev en meget lige affære, men desværre afgjorde kampens resultat, at Årslev var en tand skarpere og at de havde en mur af en målmand. Det positive ved det er, at vi kom til rigtig mange chancer og virkelig fik testet dem. Og jeg kan med stor glæde berette om, at de sidste ti minutter var rent powerplay fra vores side, Årslev var kun over midten en eller to gange, men som nævnt, deres målmand stod desværre de rigtige steder. Vi ender med at tabe 3-1, men man kunne se i pigernes øjne efter kampen, det her var en GOD præstation, og det heldige var, trænerne var enige. Men samtidig er vi også selvkritisk, og vi ved, at der er stadig meget at forbedre.
Et kæmpe stort tillykke til Freja med kampens spiller, der var helt outstanding på den centrale midtbane, og fik lagt endnu et facet på sit spil i dag. Freja kommer nu også til målchancer selv, og ikke kun spiller de andre op til chancerne. Stærkt Freja, det fortsætter vi med.
Arkivfoto
/Henrik, U13

U12 Piger: Flot indsats i topkamp. Vindinge - BM 1-4

En rigtig topkamp med mange tilskuere fra Marienlyst som alle opførte sig pænt smile-humørikon. En spændende kamp hvor der stod 0-0 til kort før pausen, hvor vi fik straffe og kort tid efter frispark. Vi scorede sikkert og flot på begge, og kunne gå til pausen med en 2-0 føring. Desværre scorede Vindinge i det første minut efter pausen, ligesom Tåsinge scorede hurtigt efter pausen i sidste kamp. Det skal vi blive bedre til at undgå fremover. Men på en god fight af pigerne fik vi scoret 2 gange mere, så i resten af kampen var vi en spiller i undertal, og alligevel spillede vi lige op med dem. Flot piger.




/Allan, U12

søndag den 20. september 2015

U13 Piger: Stigende formkurve trods 0-2 til Kerteminde

Den stigende positive kurve fortsætter, endda mere end vi havde forestillet os på dette tidspunkt.
Vi havde revanche til gode mod et stærkt Kerteminde hold fra sidste møde, der endte med et fortjent 4-0 nederlag. Men det ville vi ikke lade os kue af, og vi lovede hinanden, at denne gang skulle der være mere spænding om resultatet.
Taktikken før kampen var, at vi ville være høje og stålfaste i presset, stadig fortsætte filosofien om, at vi spiller os ud af deres pres, og ikkemindst, at vi ligger lag på de ting, vi træner på til dagligt.
Vi kommer stærkt ud til 1. halvleg, vores høje pres satte virkelig kerteminde på prøve og det ender med, at vi får tvunget kerteminde til at spille med lange bolde. Men også der var vi stålfaste og fik lukket ned for deres angribere. Vi får derfor tiltvunget os mere og mere boldbesiddelse og styring af kampen, desværre manglede den sidste afgørende aflevering i vores angreb og bliver derfor ikke rigtig farlige. Vi går til pause med 0-0 og en rigtig god fornemmelse. Vi roser os selv i pausen, og får snakket om at rette nogen småting, når vi selv er på bolden.
2. halvleg starter igen med mange dueller og ingen af holdene får rigtig sat sig på tingene. Men det høje pres vi har praktiseret, sætter selvfølgelig sine spor og pigerne begyndte at hænge lidt, ganske forståeligt. Den meter mere som Kerteminde pigerne fik, var med til, at de fik tiltvunget tingene lidt mere over på deres præmisser. Men en velspillende Tia i målet var afgørende for, at der skulle gå hele 45 min. før Kerteminde fik hul på bylden. Pigerne kæmpede dog bragt videre, og vi var meget tæt på det udlignende mål, desværre endte det ikke sådan og vi tabte i stedet 2-0, men en kraftig forbedring af sidste møde med Kerteminde.
Det lyder som den samme sang, som jeg har skrevet i mine andre referater, men pigerne skal igen have stor ros for at bevise, at det vi laver på trænings-banen uge efter uge, er den rette vej.
Det er vigtigt for mig at påpege, at den her indsats var en af de ypperste holdpræstationer, jeg længe har set og min fornemmelse var, at alle der så kampen var dybt imponeret af pigerne. Men som traditionen tro, skulle vi finde en kampens spiller, det var svært, men valget faldt på vores meget velspillende og dygtige målmand Tia... "Stort tillykke Tia!"


søndag den 13. september 2015

U13 Piger: På tavlen mod SSV Højfyn

Point på tavlen, men vigtigst af alt, en flot holdindsats af pigerne igen igen.
På en regnfuld søndag i Vissenbjerg, viste pigerne kæmpe mod og flot spil i store dele af kampen, og som Højfyns træner kom hen og fortalte mig efter kampen, det er virkelig imponerende som jeres piger kan spille sammen.
Vi startede ud med en startopstilling med mange af pigerne på uvante positioner, da vi ville udfordrer pigernes normale tankegang i spillet, og det havde sin virkning på den måde, at vi startede forsigtig men med enorm høj koncentration, da mange skulle finde ind i deres nye roller. De første 10 min. blev en rodet forestilling med mange boldtab fra begge sider, men med Højfyns større fysiske kapacitet gav det udslag af, at de kommer på 1-0. Men pigerne gik på ingen måder i panik, og de sidste 20 min. af 1. halvleg spillede pigerne på et ekstremt højt niveau, som jeg næppe har set før. Førstegangs afleveringer med høj præcision, mod til at udfordre sin direkte modstander og ikke mindst, at turde, at holde i bolden. Og med de krydderier, gik vi fra 0-1 til 2-1 på kort tid og det havde været fuldt fortjent efter spil og chancer, at vi havde været foran med mere. Vi går til pausen med en smal føring, og vi var alle enige om, at det vi havde vist i store dele af 1. halvleg var mere end godkendt. Vi lovede hinanden, at vi gik ud med samme indstilling og mod til 2. halvleg. Pigerne havde brugt rigtig mange kræfter på vores lovende 1. halvleg og det kunne ses i anden, samtidig med at Højfyn lavede en lille taktisk genistreg ved at gå højere op i presset. Det medførte at vi havde svært ved at spille os ud af førstepresset, og Højfyn blev derfor mere spilstyrende. Men pigerne viste enorm karakter! At selvom spillet ikke var som vi gerne havde set det, så kan pigerne i hvert fald fighte til det uendelige. Højfyn får desværre udlignet, men det er igen med store roser, at pigerne kan tage fra denne kamp... og samtidig at have udvisket det runde nul der stod ud foran BM i tabellen. Flot!
Stort tillykke til Iben med kampens spiller, en suveræn indsats! Og som der var en forældre der sagde, det imponerende som hun kan være overalt.
Luna skal bestemt også have en kommentar med på vejen, der viste stor mod og initiativ ved at gang på gang, at turde, at udfordre sin direkte modstander.
Arkiv foto af dagens spiller Iben 


/Henrik

lørdag den 12. september 2015

U15 Piger godt i gang i U14a drengerækken

Vores bedste U15 pigehold har de sidste 2 år spillet i drengerækken og er i efteråret tilmeldt U14a Drengerækken. En række vi var spændte på, da vi var usikre på om niveauet var for højt for pigerne. Men det har vist sig at være den helt rigtige disposition, da vi her halvvejs i rækken har spillet 4 kampe mod meget ligeværdige modstandere:

OKS – Marienlyst  2-2 
En super intens og hektisk kamp. OKS drengene spillede med 3 mands forsvar og praktiserede højt pres, hvilket gav masser af omstillinger i begge retninger. Pigerne førte 2-1 midtvejs i 2h, men havde brugt rigtig mange kræfter undervejs og var ved at gå døde. Men heldigvis var drengene i samme situation, så det var to meget trætte hold som kunne ønske hinanden tillykke med det ene point.

Målscorer: Freja M,  Ida E

TPI – Marienlyst  1-2
Midtugekamp på en knoldet bane, hvor pigerne sad på det meste fra starten. En hurtig scoring til 1-0 burde have været fulgt op med både 2-0 og 3-0. Det skete desværre ikke og drengene kom tilbage i kampen både på måltavlen og i spillet. I 2h halvleg sætte pigerne sig igen på spillet, men havde sværere ved at komme til chancer. 8 minutter før tid var katastrofen ved at ske. TPI’s bedste spiller kom helt alene igennem, men overplacerede heldigvis sin afslutning som sneg sig forbi stolpen. På næste angreb var BM tilsvarende helt fri, hvor en TPI spiller måtte trække i nødbremsen. Rødt kort og frispark uden for feltet. En favoritposition for Julie J, som igen kanonerede bolden op i krogen til den forløsende 2-1 scoring. Alt i alt en god kamp på en svær bane.

Målscorer: Julie J x 2

Marienlyst – Team Tommerup 0-3
Rækkens formodede bedste hold viste sig at være skarp og velspillende modstander på dagen. Drengene var mest i teten kampen i gennem og havde de fleste chancer. Men ikke mere end at pigerne gav dem kamp til stregen og havde to meget store chancer inden at Tommerup kom på tavlen. Vi glæder os allerede til returkampen, da dette er en af de meget lærerige kampe hvor pigerne virkelig bliver stresset mentalt og fysisk.

Otterup – Marienlyst  2-3
Otterup holdet er en god blanding af U14 og U13 drenge, som spiller en fin gang fodbold og tydeligvis er godt skolet til at holde fast i bolden. Men de mangler en del fysisk og får problemer i opspillet når de kommer under pres, så er hold vi burde kunne vinde sikkert over. Sådan gik det ikke i dag. En sjælden set halvhjertet og uinspireret indsats i 1h gjorde at drenge fortjent havde 1-1 ved pausen.

3 udskiftninger og en opsang i pausen ændrede kampen markant. Nu blev drengene presset tilbage og pigerne kom op i et helt andet gear. Trods mange gode chancer så blev det kun til 2 scoringer. Og heldigt nok at vi førte 3-1, da Otterup i slutminutterne ud af ingenting fik scoret et kludemål til 2-3. Et point tab her havde været den ultimative straf for en meget dårlig 1h.

Målscorer: Ida E x 2, Frida S

Bloggen er tilbage!

Efter en længere periode med rigtig mange aktiviteter har vores blog desværre været lidt forsømt. Men slutningen af foråret og sommerferien forløb i et hæsblæsende tempo med turneringskampe, fynsk pokalfinale på Nr. Åby stadion, landspokalfinale i Farum Park, Gothia Cup med to hold i Gøteborg, Pige Akademi på BM med mere end 80 piger i uge 32 og Marienlyst Cup i uge 33 med 170 overnattende gæster.
Opstarten i år er for alvor præget af at vores pigeafdeling har vokseværk og at vi har fået hele 6 nye spændende trænere med i familien. Sideløbende med alt dette er vi ved at gøre klar til at søge U17 DM licens til næste år i samarbejde med flere andre klubber i Odense.

Så alt i alt har vi masser af spændende nyheder og historier vi gerne vil dele, så hold øje med bloggen i den kommende tid!
Stemningsbillede fra Landspokalfinalen mod Greve. 2015