søndag den 2. marts 2014

Ugens kampe og aktiviteter

Det kniber lidt med at følge trop med pigernes mange aktiviteter, så denne gang bliver det kun til et kort tilbageblik på ugen der gik

Team 10 Cup (del 2, lørdag den 23.)
Vi havde tre hold i aktion og efter en sløv start fik 2 af holdene virkelig tunet indendørsspillet. BM Youngsters (næsten u12 hold) vandt U13 rækken, mens BM 1  tabte en meget tæt finale i U14 rækken mod Team 10 (U14). Senere på dagen var der diverse konkurrencer, hvor BM markerede sig flot bl.a. i vores parade disciplin; jonglering. Finalevinderne i jonglering var således 4 BM’er og en enkelt Team 10 pige J
Dagen blev rundet af med en Cup turnering, men her kan vi bare erkende at alt godt har en grænse. Flere af pigerne var helt færdige så det blev hurtigt exit til alle tre hold.

U13b – Næsby (3-2)
Fredag aften var vores U13b hold i aktion for første gang i denne opstart. Det blev til en velspillet og god kamp mod Næsby, som matchede vores piger fint. Kampen blev spillet over 3 x 20 minutterm hvor BM dominerede de første 20 min men noget uheldigt kom bagud på et selvmål. De sidste 2 halvlege var mere jævnbyrdige, men her var det BM som havde marginalerne og bragte sig på 1-1 (Katrine) og 2-1 (Julie). I sidste halvleg udlignede Næsby inden at Katrine tog sagen i egen hånd og scorede det afgørende mål efter en solotur.
Dagens spillere: Laura F, Hanna, Juliane, Ida, Katrine A, Kathrine E, Julie (debut), Regina, Anna W, Johanne, og Laura K

Kolding B – U13a (2-1)
Sidste aktivitet i denne uge var A holdets kamp i Kolding, som havde inviteret til 3 x 20 minutter i det jyske. Det blev tre meget forskellige halvlege. Første halvleg var med pæn BM dominans, hvor pigerne havde mange flotte spil sekvenser og førte fortjent 1-0 (Julie) efter et super flot opspil. Kolding ændrede taktik til 2h og gik højt og  pressede mand – mand. Det bekom vores piger ikke vel og vi havde meget sværere ved at holde fast i bolden. Kolding udlignede fortjent i denne halvleg. De sidste 20 min bølgende frem og tilbage dog med BM med de fleste chancer. Men Kolding havde marginalerne og scorede det afgørende mål med 7 min igen.
Set over hele kampen synes det lidt uheldigt at skulle vende næsen hjem med et nederlag. Men vi blev presset godt fysisk i opspillet og det var rigtig god træning mod en meget kompetent modstander.

Dagens spillere: Nanna (lånemålmand fra Søhus), Thit, Amalie, Isabell, Sille, Sarah, Julie J, Anna H, Frida, Freja, Maya

Ingen kommentarer:

Send en kommentar