søndag den 23. marts 2014

DBU inspiration og dobbeltsejr (igen)

Den forgangne weekend har igen budt på mange fodboldoplevelser for vores piger.

DBU inspiration fredag aften
DBU udskilningsforløbet til U16 landsholdet starter for årgang 2001 efter sommerferien. Som appetitvækker og inspiration til dette spændende forløb havde vi igen arrangeret ”Åben træning for øvede piger” på BM, hvor DBU’s talenttrænere Marlene Kristensen (u14) og Frank Johnson (u15) stod for de faglige indlæg. Deltagerbegrænsningen var sat til 42 piger + målmænd og pladserne var besat efter ganske få dage med spillere fra Marienlyst, Tåsinge, Dalum, OB, Søhus, Middelfart, Søndersø, Otterup og Aarup. Ud over næsten 2 timers træning fik pigerne også vist DBU trailere fra U17 og A landsholdenes kampe. Mon ikke der var mange i salen som drømte sødt om lignende oplevelser J

Kaos søndag
Træneren skulle sent lørdag aften lige checke hvilke kampe der lå før og efter vores egne U13 kampe på kunstgræsbanen. 5 min senere bredte panikken sig. Træneren havde af uransaglige årsager fået noteret forkert, så banetid og kampaftaler slet ikke passede sammen. Men efter en mængde natte sms’er og hektisk aktivitet søndag morgen lykkedes miraklet. Søndersø kunne lægge græs til A kampen og B kampen kunne nås, hvis den blev rykket lidt frem. Pyha. Mon træneren havde fået skæld ud af pigerne, hvis vi havde måtte aflyse kampene….

U13b – Middelfart 6-0
Freya. Debut på U13b
To andre hold havde meldt fra til denne kamp, så træneren var ved at blive bekymret for om vi kunne finde en modstander. Heldigvis var Middelfart friske på en ekstra kamp og prøve kræfter med vores B hold. Vi var klar på at styrkeforholdet kunne være lidt skæv, da vi er blevet forstærket henover vinteren og Middelfart har en del nystartede på deres hold. Middelfart havde da derfor et par øvede A spillere med i truppen for at udligne niveauforskellen. Men vi havde ikke taget højde for at mange af vores normale U13b spillere også træner 3 gange ugentligt og henover vinteren har løftet sig endnu et niveau. Bulletinerne fra kampen lyder på et velspillende BM hold som virkelig begynder at finde rytmen og har fået gang i målmaskinen. Middelfart burde dog være kommet på måltavlen med flere store chancer og et brændt straffespark! Men vores debuterende U12 målpige, Freya, gjorde det over al forventning.
Dagens spillere: Freya, Ida, Hanna, Juliane, Maya(2), Kathrine E, Julie K, Frida Sk, Regina(1), Johanne(2) og Laura K (Solbjørk syg på dagen)


U13a - Søndersø, u13 drenge  2-1
Laura. Sikker sidste skanse
Pga førnævnte kaos i planlægningen var kampen med kort varsel flyttet til Søndersø, som til gengæld kunne fremvise en efter årstiden ganske fin græsbane. Det var med lidt bange anelser at træneren sendte pigerne på banen. Dels var det vores første kamp/træning på græs og dels var det et af de bedre drengehold fra U13b (11 mandsrækken) vi skulle møde. Vores styrke er normalt pasningsspillet og det kunne blive mere end svært at praktisere på en glat og knoldet græsbane. Men pigernes gode boldkontrol kompenserede fint for de vanskeligere forhold. Fra starten af var pigerne mest på bolden og det blev til flere pæne chancer. I modsatte ende blev det meste trevlet op af et velspillende BM forsvar. En Søndersø dreng tog dog sagen i egen hånd og kanonerede bolden i mål fra midten af banen uden chance for Laura i målet. 0-1 ved pausen trods et BM overtag.
Det virkede som om at drengene havde fået en mental peptalk i pausen. I fald kom de susende fra anden halvlegs start og prøvede at ligge et højt pres på pigerne. Det lykkedes ikke helt og efter 10-15 min gik
pusten af drengene. Resten af kampen var pigerne for alvor i teten og kunne fortjent både udligne og sikre sejren på 2 mål af Sille.

Dagens spillere: Laura F, Isabell, Amalie, Thit, Sarah, Katrine, Frida, Merima, Anna, Mathilde og Sille (2)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar