tirsdag den 14. april 2015

U14/15 Piger: Godkendt turneringsstart trods nederlag

U14b (drenge): BM – Fjordager (drenge) 1-3
Første hold i aktion i weekenden var vores A hold, som skulle møde lokalrivalerne fra Fjordager. Med vinterens stærke træningsresultater var spændingen og optimismen var bestemt også i top trods et større lazaret (Merima, Maya, Sille, Isabell og Freja) på sidelinjen.

Vi har efterhånden mødt drengene fra Fjordager en del gange, og hver gang har de trukket det længste strå – og næsten hver gang efter en lige kamp, hvor pigerne havde fortjent bedre skæbne. Desværre blev det også vores skæbne denne gange. Det startede ellers forrygende. Drengene ville tydeligvis kickstarte kampen med offensivt pres, men det prellede af på pigerne. Kampen var kun 5-7 minutter gammel da pigerne spillede rundt om drengene i trekanter, vendte spillet over midten og sendte Julie afsted på modsat kant. Julie svigtede ikke og scorede usvigelig sikkert med en flad bold i det lange hjørne. Nøjagtig som vi har trænet 1000 gange i vinterens løb. Herefter bølgede kampen frem og tilbage med pigerne mest bolden og uden at drengene kom til chancer. Deres første rigtig farlige situation efter 25 min gav desværre også en udligning efter at bolden blev rettet af og snød Laura i målet. 1-1 ved pausen.

Varmen og trætheden satte sit præg på anden halvleg, hvor holdene skiftedes til at være ovenpå. Kampen gav desværre Deja vu til tidligere Fjordager kampe, da drenge efter et godt indlæg får scoret til 1-2. Pigerne kæmper sig godt tilbage og har flere gode opspil / chancer til 2-2, men må igen indkassere en scoring som lukker kampen. I slut sekunderne får Julie muligheden for at blive dobbelt målscorer, da hun i meget fri position får sendt bold lige over overlæggeren.
Status efter kampen var en ærgerlig men tilfreds træner. Vi har i flere perioder det spillemæssige overtag, skaber flest chancer, får lukket 100% af for drengenes lange bolde (stort problem i efteråret). Vores største udfordringer i kampen var modstander indlæg fra siderne og vores egne løbemønstre når vi spiller op centralt på midten. Det kigger vi på i den kommende uge.

Dagens spillere: Laura F, Thit O, Mathilde B, Amalie S, Julie K, Sarah S, Anna Hy, Ida E, Julie J (1), Frida S, Katrine A, Laura K, Johanne P, (Freja skadet under opvarmning)

U15a: BM – TPI 1-4
Søndag var det hold 2’s tur til at komme i aktion. En kamp som fra trænerside var set frem til med både spænding og lidt nervøsitet. Holdet er rykket op i U15A rækken, hvilket burde være en stor mundfuld med mulighed for at blive overmatchet o nogle kampe. Holdet var derfor blevet godt forberedt på, at det vigtige var at holde fanen højt uanset hvordan kampen udviklede sig.
Dagens modstander var TPI som for os var et ubeskrevet blad, men som længe har haft en pæn pigeafdeling med hold i de fleste rækker. TPI startede da også bedst og viste tænder fra kampens start. Tydeligt at de også var vant til kunstgræs og gene ville spille med mange pasninger. Men efter små 5 minutters spilletid havde BM pigerne smidt nerverne og tog kampen op med TPI pigerne. BM pigerne spillede frisk til og der gik heller ikke længe før de gode kombinationer blev omsat til chancer og mål. 1-0 til BM af Julie K efter et flot gennemspillet angreb. Resten af halvlegen var en lige affære, men med store chancer & direktører til BM. At måltavlen viste 1-1 ved pausen var lidt af en gåde, da BM burde have scoret 1-2 mål mere.
Anden halvleg fortsatte som første. Godt spil fra begge sider og med flest chancer til BM. Desværre slap kræfter op hos BM spillerne midt i halvlegen og TPI fik lukket kampen med 3 scoringer i de sidste 15 minutter. Det virkede ikke helt fair set over alle 70 minutter, men bolden skal ind over stregen for at det tæller. Trænerne kunne dog noteret en helstøbt arbejdsindsats og mange sekvenser med flot spil. Ingen tvivl om at vores ”B” hold fortsat er inde i en god udvikling. Også dejligt at notere gode indsatser fra vores tre debutanter: Anna, Simone og Cecilie som alle er kommet fra Fjordager.

Dagens spillere: Simone B, Thit O, Juliane W, Ida M, Anna He, Kathrine E, Laura K, Johanne P, Cecilie J, Regina C, Sigrid M, Anna W, Julie K og Emilia R.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar