tirsdag den 11. november 2014

Tika-taka på Tåsinge

Fra vores udsendte medarbejder, Bruno, har vi fået dette fyldestgørende og humørfyldte referat for det ene hold som gæstede Tåsinge i weekenden.
- - - -
Søndag d. 9. november skulle en lille flok BM piger spille årets første indendørskampe ved et U15 stævne på Tåsinge. Forventninger fra dagens pseudocoach var blandede idet vi kun havde 5 spillere med (3 U13, Maya, Katrine og Amalie + 2 U15b, Sigrid og Emilia). Og da der ventede 7 lange kampe mod nogle store piger frygtede WannabeWenger for konditionen.

Pigerne var dog ligeglade og selvtilliden var i top inden åbningskampen mod Tåsinge 1. Det noget vævende træneroplæg til kampen blev af pigerne omsat til flydende tiki-taka bold der resulterede i en 8-0 sejr over værterne, hvor især Emilia var i hopla med mange mål. Så var vi i gang!

Næste kamp var OB som efter de indledende runder lignede den sværeste modstander. Og det blev da også en fuldstændig lige kamp, hvor vi lidt heldigt fik hevet en 4-3 sejr i land efter et hårdt indledende pres fra modstanderen. Stor ros til forsvaret der kæmpede hårdt mod de noget større piger fra OB.

De næste 3 puljekampe cruisede vi os igennem med hhv. 4-0 over Rudkøbing, 4-1 mod Nyborg og til sidst 6-0 mod Tåsinges hold 2. Målene faldt både fra vores spidsangribere Sigrid og Emilia, men bagspillerne Amalie, Katrine og Maya fik også sparket mange bolde i nettet.  Vi endte således på 1. pladsen i puljen og skulle møde Nyborg i semifinalen. Her gentog pigerne bedriften fra puljekampen og vandt sikkert 4-1 selvom vi var bagud 0-1 undervejs.

I finalen ventede OB og nu var pigerne anderledes opsatte. Alle vidste det ville blive svært.

I starten af kampen kom OB’s flere udskiftere og større fysik dem til gode. Et par hurtigopfattende OB piger lukrerede på et par småfejl i BM’s angrebsspil og ganske hurtigt var vi bagud 0-2. Pigerne gav dog ikke op og fik reduceret til 1-2, men det blev hurtigt 1-3. (r)ØV! mumlede træneren og tænkte febrilsk så han næsten fik hovedpine. What to do? Men BM pigerne tænkte heldigvis hurtigere – over bedre – end den aldrende statist. Efter en tackling røg en af OB pigerne ud og 4 mod 3 vi fik igen fat i spillet og fik reduceret til 2-3. Desværre kunne vi ikke holde fast så det blev 2-4 og da BM efterfølgende fik en spiller smidt ud ifm. et frispark så det sort ud. De resterende 3 BM piger nægtede dog at give op og med en heroisk fight fik vi reduceret til 3-4, hvilket var kampens vendepunkt. Ved stillingen 4-4 fik OB’s igen vist en spiller ud og BM satte nu stort tryk på modstanderens mål. En stærkt spillende OB målpige (og topkandidat til kampens spiller) forhindrede dog igen og igen BM i at score det afgørende mål og den nervepirrende kamp gik ud i overtid. Efter flere ”lige ved og næsten” lykkedes det endelig Maya at banke sejrsmålet ind og BM-pigerne brød ud i vild jubel. Et drama af en finale! Og selvom 3 (lidt hårdt dømte) udvisninger satte sit præg på kampen, skal det dog ikke tage noget fra hverken BM eller OB pigerne der i særklasse leverede en fabelagtig kamp.

Summa summarum: 7 vundne kampe, en målscorer på 35-9 (et snit på 5 mål i hver kamp), topscorerprisen (til Maya) samt et sæt velfortjente guldmedaljer. Det kan ikke gøres meget bedre.

Stort tillykke piger J

Dagens spilere: Emilia (mål: utallige), Sigrid (mål: hobetal), Maya (mål: massevis), Katrine (mål: talrige) og Amalie (mål: bunkevis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar