søndag den 18. september 2011

U11a stævne på BM 18/9

Efter et par dages strålende fodboldvejr så blev det vores lod at skulle gennemføre U11 stævnet i silende regn på hjemmebane. Ikke de bedste vilkår for hverken spillere eller tilskuere. Pigerne lod sig dog ikke påvirke synderligt af den hæftige regn. Tværtimod så flød kombinationerne og samspillet bedre end tidligere set og der blev noteret flere spilsekvenser med både 6 og 7 stationer uden modstander involvering.
Ugens fokus havde været opspil fra forsvar samt revanche mod Søhus Stige, som havde været så "frække" at slå os 3-2 sidst vi mødtes. Begge dele lykkedes fortrinligt. Søhus Stige løb ind i et gevaldigt stormvejr da vores BM piger blev sluppet løs. Efter bare 5 min stod der 4-0 på måltavlen og det virkede som om Søhus pigerne aldrig rigtig kom sig over den start. Kampen endte hele 9-0 som dog ikke afspejler reelle styrkeforhold. Søhus pigerne er ganske talentfulde og vi kender selv hvordan lidt modgang kan suge al energi ud af pigerne.
Den første kamp mod OB endte 3-0 til BM efter jævnt overtag til os det meste af kampen. OB kom dog mere til fadet end i de forrige opgør og burde retfærdigvis have scoret på en af deres chancer.
I den sidste kamp voldte Dalum os en del problemer. Faktisk var vi bagud 2-4 i anden halvleg inden pigerne med en sidste kraftanstrængelse fik presset Dalum og udlignet i sidste minut. Specielt Dalums målmand som står forrygende og deres angibere gav os en del problemer.

Som helhed var dagens stævne (trods regnen) meget opløftende. Pigerne viser forsat stigende spilforståelse ligesom at det ligner at de trives godt sammen.
Dagens spillere & målscorer
Sille Marie, Isabell O, Thit O, Sille F, Katrine A, Sarah S, Anna H, Frida A, Johanne P, Amalie S
BM - OB 3-0 (selvmål, Sarah, Johanne)
BM - Søhus Stige 9-0 (Katrine 4, Sarah 2, Anna 2, ???? 1)
BM - Dalum 4-4 (Katrine 2, Anna 1, Amalie 1)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar