søndag den 4. september 2011

U11A stævne i Søhus/Stige

Med otte spændte og kampklare piger troppede vi op i Søhus/Stige.
Vi blev taget godt imod, ikke mindst af en skovfuld sultne myg - så det var på med de lange ærmer:-)
Dagen udfordring var OB, Søhus/Stige og Stenstrup - og den udvalgte trup bestod af; Anna, Sarah, Thit, Cecilie, Laura, Frida, Amalie og Katrine.

1. kamp mod OB endte overdrevent 9-0, (Anna 1, Amalie 2, Katrine 4, Sarah 2).
En rigtig god kamp med meget flot sammenspil over hele linjen. Med Amalie i front var vi konstant målfarlige, og Thit og Sarah lod stort set intet forbi i forsvaret.

2. kamp mod Søhus/Stige endte anderledes 2-3, (Amalie 1, Anna 1).
Vi blev presset godt og havde lidt besvær med at holde pladserne. Vi måtte se os slået til et godt "hjemme" hold - men vi var enige om efter kampen, at vi vinder næste gang:-)

3. kamp mod Stenstrup endte overbevisende 6-0, (Katrine 5, Frida 1).
Igen viste vores piger superflot sammenspil. Godt styret fra midten af skiftevis Anna, Sarah og Cecilie blev kanterne (Frida og Katrine) godt serviceret, hvilket også lod sig se på målscoren.
På målet kunne det ses, at Laura igennem den sidste uge har trænet målmandsposten - med et par meget flotte redninger.

At stævnets sidste kamp mellem OB og Søhus/Stige endte 4-3, var lige med til at sætte prikken over i'et og vi kunne gå hjem med dagen bedste målscore.
En dejlig eftermiddag med fin opbakning, sol, masser af motion, lækre boller og hindbærsnitter:-).

Som blot en sidste bemærkning skal nævnes - at med Palles nyindførte tradition, var pigerne ikke sene til at regne ud, at de nu har to is til gode, da Katrine scorede tre mål i to kampe! Men da Palle ikke var til stede idag - må pigernes udestående stå hen i det uvisse lidt endnu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar