mandag den 26. september 2011

U11a Kamp til stregen - i Ullerslev


Septembers himmel er så blå - det var den i hvert fald i Ullerslev til månedens sidste stævne.
Talstærke mødte vi op i højt humør med solbriller og campingstole til en dejlig fodbold-eftermiddag.
Vi blev hurtigt enige om en dobbeltturnering, da pigerne ellers kun skulle spille to kampe.
De tre hold var; Søhus/Stige, Ullerslev og BM.

Første kamp mod Søhus/Stige endte overraskende og ikke helt fortjent med 0-1 til dem. Det skal dog siges, at vi aldrig kom helt op i det tempo, som vi nogen gange kan spille i. Der var simpelthen ikke kraft i vores afleveringer, og Søhus/Stige var meget tætte i deres markeringer. På trods af, at størstedelen af spillet foregik på Søhus/Stiges banehalvdel, lykkes det dem at score på deres - stort set eneste chance:-(

Anden kamp mod Ullerslev endte 2-6 til dem. Her var vi for alvor kommet i menneskehænder - mod et fysisk stærkt og fodboldmæssigt dygtigt hold. Vi kom hurtigt bagud med tre mål, hvilket jo er en lidt uvant situation for vores piger. Måske mistede vi modet lidt, vi havde i hvert fald tendens til at slippe og give op - lidt for let.
Nogen siger det er sundt at tabe - måske?
Vi er på trænersiden nok bare enige om, at der skal arbejdes videre:-)

Så gjalt det revanche-runden, hvor vi lagde ud mod Søhus/Stige igen.
Her endte kampen 1-1. En kamp, hvor vi igen havde det meste spil. Især afslutningerne voldte os lidt problemer - dog lykkedes det Johanne at score et flot mål, som sikrede os det ene point.

I den sidste kamp mod Ullerslev begyndte trætheden at melde sig og små skader kom til. Men pigerne kæmpede bravt, over hele linjen. Kampen endte 0-0, hvilket var helt tilfredsstillende taget første kamp i betragtning. En stor del af æren for dette resultat, må gå til vores aldeles fremragende målmand, Isabel, som kampen igennem gjorde det ud som en ekstra forsvarspiller.

Truppen af piger var; Anna, Isabel, Sarah, Johanne, Laura, Thit, Sille, Amalie og Katrine.
Med næserne knapt så meget mod sky, gik vi mod opklædning, men efter lidt fjant og fnis under bruseren - og en lille time senere, var humøret igen i top.
Bo & Lene

søndag den 18. september 2011

U11a stævne på BM 18/9

Efter et par dages strålende fodboldvejr så blev det vores lod at skulle gennemføre U11 stævnet i silende regn på hjemmebane. Ikke de bedste vilkår for hverken spillere eller tilskuere. Pigerne lod sig dog ikke påvirke synderligt af den hæftige regn. Tværtimod så flød kombinationerne og samspillet bedre end tidligere set og der blev noteret flere spilsekvenser med både 6 og 7 stationer uden modstander involvering.
Ugens fokus havde været opspil fra forsvar samt revanche mod Søhus Stige, som havde været så "frække" at slå os 3-2 sidst vi mødtes. Begge dele lykkedes fortrinligt. Søhus Stige løb ind i et gevaldigt stormvejr da vores BM piger blev sluppet løs. Efter bare 5 min stod der 4-0 på måltavlen og det virkede som om Søhus pigerne aldrig rigtig kom sig over den start. Kampen endte hele 9-0 som dog ikke afspejler reelle styrkeforhold. Søhus pigerne er ganske talentfulde og vi kender selv hvordan lidt modgang kan suge al energi ud af pigerne.
Den første kamp mod OB endte 3-0 til BM efter jævnt overtag til os det meste af kampen. OB kom dog mere til fadet end i de forrige opgør og burde retfærdigvis have scoret på en af deres chancer.
I den sidste kamp voldte Dalum os en del problemer. Faktisk var vi bagud 2-4 i anden halvleg inden pigerne med en sidste kraftanstrængelse fik presset Dalum og udlignet i sidste minut. Specielt Dalums målmand som står forrygende og deres angibere gav os en del problemer.

Som helhed var dagens stævne (trods regnen) meget opløftende. Pigerne viser forsat stigende spilforståelse ligesom at det ligner at de trives godt sammen.
Dagens spillere & målscorer
Sille Marie, Isabell O, Thit O, Sille F, Katrine A, Sarah S, Anna H, Frida A, Johanne P, Amalie S
BM - OB 3-0 (selvmål, Sarah, Johanne)
BM - Søhus Stige 9-0 (Katrine 4, Sarah 2, Anna 2, ???? 1)
BM - Dalum 4-4 (Katrine 2, Anna 1, Amalie 1)



u9 stævne lørdag den 17/9


Lørdag formiddag var vores nystartede u9 piger i aktion igen. Solbjørk fra u10 som sidste gang hjalp pigerne igang var denne gang med u11 holdet, så trænerne var lidt spændte på hvordan det ville gå når de kun var 6 spillere. Men trænernes bekymring blev gjort til skamme. Forsigtigheden fra første stævne var for længst væk og som Camilla nævnte efter stævnet, så ville alle spille hele tiden. Sådan skal det være piger :)
Resultaterne fra pigernes andet stævne blev således:
BM - Ringe 2-1 (Sille x 2)
BM - Dalum(1) 0-3
BM - Dalum(2) 1-5 (Sille)
Dermed var u9 pigernes først sejr i hus og endnu engang var det holdets eneste "rutinerede" spiller som stod for målene. Vi glæder os allerede til at høre om pigernes næste bedrifter!

Dagens spillere: Signe P, Luise L, Chloie B, Karla R, Tiffany T, Sille N

lørdag den 17. september 2011

Juliane redder BM's ære - på Tåsinge:-)

Efter lidt udfordringer i form af tekniske problemer og mandefald, satte vi endelig kursen mod det sydfynske. Destinationen for dagens stævne var Tåsinge og den udvalgte trup bestod af Solbjørk, Juliane, Emilie, Ida, Hanna, Johanne, Laura og Katrine.

Udfordrene var Tåsinge, Dalum, Nyborg og Kerteminde.
Ialt fire kampe i streg - uden pause. Resultatet kom til at se således ud;

BM-Tåsinge 1-0
BM-Dalum 1-2
BM-Nyborg 2-2
BM-Kerteminde 0-2

Det skal nævnes, at Tåsinge efterhånden er blevet vores "ærkefjender", og vi havde - godt og vel- en sejr til gode, så der var jubel på sidelinjen, da Juliane i første minut bragte BM foran med 1-0. Vi blev presset godt til det sidste, men sejren holdt, godt hjulpet af en flyvende målmand (Katrine) og et massivt forsvar (Hanna og Laura).
Det viste sig også at være Solbjørks debut på 7-mands bane, hvilket vi fandt ud af i halvlegen, hvor hun udbrød " er det dog ikke var en temmelig stor bane":-)

At kampen mod Dalum endte i deres favør, var vist mest et spørgsmål om held. Vi havde en del chancer, men knap så mange scoringer. I denne kamp gjorde især Emilie sig bemærket med flotte driblinger på ventre kant.

I kampen mod Nyborg begyndte trætheden at melde sig, men pigerne kæmpede super flot over hele linjen. Især Ida lavede et rigtig godt løbearbejde på midten. Og i angrebet havde vi Johanne som var særdeles målfarlig - og på trods af en voldsom fældning var hun ikke til at slå ud af kurs.

Kerteminde er et godt hold - ja det var de faktisk alle de hold vi mødte idag. At kampen endte 0-2 til dem, var ikke umiddelbart et billede af kampen iøvrigt. Selvom det var fjerde kamp, blev der kæmpet godt og det skal her nævnes, at kampen bød på rigtig flot sammenspil. Igen havde vi rigtig mange chancer - men bolden ville bare IKKE i mål - så vi måtte se os slået, desværre.
Men alt ialt en rigtig god dag med masser af bold - en lille pause undervejs kunne vi nu godt have brugt, men rigtig flot kæmpet af alle otte piger.
Lene

søndag den 11. september 2011

Teknikmærketræning: Rekordernes dag


Lørdag den 10/9 blev der for 3. gang afholdt teknikmærketræning for U11 / u10 pigerne. Disse lørdags seancer er et suppplement til vores træningskort, hvor pigerne kan måle sig selv i forhold til 6 udvalgte øvelser (indersider, skud medløb, skud modløb, afleveringer, driblinger og tipninger). Træningen er tænkt som en introduktion til DBU's teknikmærker, hvis nogen af pigerne på et tidspunkt har mod på at give sig i kast med disse.
I alt 19 piger og 12 hjælpere var i sving denne lørdag, hvor pigerne skal roses for stort engagement og god koncentrationsevne. Der blev virkelig arbejdet omhyggeligt med alle øvelserne, men der var jo også "vigtige" point på spil :)
Dagens tilløbsstykke var ikke uventet tipninger, hvor rekorderne faldt på stribe. Ikke mindre 12 af pigerne slog deres egen rekord, hvilket i sig selv var med til at gøre dagen til en god oplevelse. Vi har nu 7 piger med rekorder over 40 tipninger og rekorden i truppen er 251(!). Kan vi overføre disse bedrifter til fodboldbanen, så ser fremtiden meget spændende ud for pigerne.
Sidst på træningen blev der spist kage og frugt ligesom at vi kårede 3 vindere i kategorierne øvede, lidt øvede og næsten nye. Her blev det efter en hurtig (og uvidenskablig) optælling Isabell (øvede), Laura (lidt øvede) og Hanna (næsten nye) som løb med hæderen. Men der var meget tæt opløb i grupperne for øvede og lidt øvede. Sidst men ikke mindst fik Sara B bonuspræmien for som helt nystartet at kæmpe bravt i gruppen for "lidt øvede".
Endelig skal vi sige tak til de mange hjælpere, som er en betingelse for at vi kan gennemføre disse specielle events for pigerne.

Lene & Bo

tirsdag den 6. september 2011

I regn og slud...


I regn og slud skal pigerne nu. Sådan burde det nye slogan være for de seje u9-u10-u11 piger. Trods heftige regnbyger og kraftig vind, så troppede 27 friske piger op til træning på BM. Det godt indpakkede trænerteam havde ellers lige spået om beskedent fremmøde pga det dårlige vejr, men pigerne ville det anderledes. 1½ times god træning uden piveri. Sådan piger. Godt gået!

søndag den 4. september 2011

u9 stævne søndag den 4/9

For første gang i Marienlyst historie blev der spillet et u9 pigestævne på BM's anlæg. En dejlig udvikling, som ingen havde troet på for bare 14 dage siden. På daværende tidspunkt havde vi kun to u9 spillere og netop besluttet at trække holdet fra DBU's turneringer. Men held i uheld gjorde at mailen aldrig kom frem til DBU- og da der samtidig dukkede flere u9 piger på træningsbanerne - så blev alle sejl sat til for at samle et hold til weekendens stævne.

Det lykkedes og 5 forventningsfulde nystartede fodboldpiger plus 2 "rutinerede" piger som har spillet hele 4 måneder stod klar til kamp på BM. Camilla (træner fra u18 pige) havde meldt sig som træner og fik på rekordtid introduceret pigerne til nye begreber som "forsvar", "midtbane", "Indkast" osv.

Undertegnede så desværre ikke kampene, men at dømme efter pigernes smil efter stævnet så er det ikke sidste gang vi ser dem til fodboldstævner på BM. Bulletiner lød også på masser af talent og gå-på-mod kryderet med lidt misforståelser og lette mål til modstanderne. Det bliver spændende at følge det ny u9 hold i BM regi. Resultaterne fra dagen:

BM - Nr. Lyndelse / Søby 1-3 (Sille N)
BM - Dalum 4-7 (Sille N, Sille N, Sille N, Solbjørk)

Spillere på billedet
(Stående) Signe P, Solbjørk H, Karla R, Tiffany T, Sille N (siddende) Luise L og Chloie

/Bo


U11A stævne i Søhus/Stige

Med otte spændte og kampklare piger troppede vi op i Søhus/Stige.
Vi blev taget godt imod, ikke mindst af en skovfuld sultne myg - så det var på med de lange ærmer:-)
Dagen udfordring var OB, Søhus/Stige og Stenstrup - og den udvalgte trup bestod af; Anna, Sarah, Thit, Cecilie, Laura, Frida, Amalie og Katrine.

1. kamp mod OB endte overdrevent 9-0, (Anna 1, Amalie 2, Katrine 4, Sarah 2).
En rigtig god kamp med meget flot sammenspil over hele linjen. Med Amalie i front var vi konstant målfarlige, og Thit og Sarah lod stort set intet forbi i forsvaret.

2. kamp mod Søhus/Stige endte anderledes 2-3, (Amalie 1, Anna 1).
Vi blev presset godt og havde lidt besvær med at holde pladserne. Vi måtte se os slået til et godt "hjemme" hold - men vi var enige om efter kampen, at vi vinder næste gang:-)

3. kamp mod Stenstrup endte overbevisende 6-0, (Katrine 5, Frida 1).
Igen viste vores piger superflot sammenspil. Godt styret fra midten af skiftevis Anna, Sarah og Cecilie blev kanterne (Frida og Katrine) godt serviceret, hvilket også lod sig se på målscoren.
På målet kunne det ses, at Laura igennem den sidste uge har trænet målmandsposten - med et par meget flotte redninger.

At stævnets sidste kamp mellem OB og Søhus/Stige endte 4-3, var lige med til at sætte prikken over i'et og vi kunne gå hjem med dagen bedste målscore.
En dejlig eftermiddag med fin opbakning, sol, masser af motion, lækre boller og hindbærsnitter:-).

Som blot en sidste bemærkning skal nævnes - at med Palles nyindførte tradition, var pigerne ikke sene til at regne ud, at de nu har to is til gode, da Katrine scorede tre mål i to kampe! Men da Palle ikke var til stede idag - må pigernes udestående stå hen i det uvisse lidt endnu...

U11B stævne søndag den 4/9

Til dagens stævne på Marienlyst var der fuldt hus mht deltagende hold hvilket betød hele 4 kampe til pigerne. Heldigvis havde vi også næsten fuldt hus mht spillere på holdet, da vi havde 9 spillere i aktion.

Sammenlignet med sidste stævne, hvor var nødsaget til at låne Emila fra u12, så manglede vi lidt skud i støvlerne i front. Det blev til flere gode opløb, men ikke så mange chancer og mål som sidst. Til gengæld blev der kæmpet bravt over hele linien og taklet så det kunne høres på de omkringliggende baner. Den gode indsats resulterede i nogle intense og tætte kampe, som pigerne bestemt kunne være bekendt:

BM - KR70 0-1
BM - Nyborg 0-2
BM - Rudkøbing 3-1 (Isabell, Selvmål og Emilie H)
BM - Dalum 0-1

Dagens detalje stod Emilie H for da hun noget overrasket og forlegen luskede tilbage til midterlinien efter at have scoret et flot mål til 3-0 mod Rudkøbing. Vi må vist hellere træne jubelscener i den kommende uge :)

Spillere:
Sille Marie, Sille F, Isabell O, Emilie H, Ida M, Fatima A, Jasmina K, Juliane W og Sara B (debut)

/Bo

fredag den 2. september 2011

Trupstatus per 1/9

En ting er sikkert. Har man svært ved at huske navne, så skal man ikke være u11 pige træner i Marienlyst. Siden sommerferien har vi fået nye ansigter hver uge og rygterne siger der vil dukke endnu flere friske piger op på træningsbanerne!
En lille opsummering på "tilgang og afgang" siden sommerferien. På afgangssiden har vi sagt forvel til Cecilia som er flyttet til Nr Åby og Amalie Huus som ønskede en pause fra fodbold.

De nye ansigter er:
Laura, u12, Sct Hans (træner med indtil videre)
Mathilde Bertelsen, u11, Sct Hans
Ida Mogenstrup, u11, Sct Hans
Kathrine Ravn Esklund, u11, Sct Hans
Sara Bruun Sørensen, u11, Påskeløkkeskolen
Tiffany Joyce Thomasen, u10, Sct Hans
Signe Loft Petersen, u9, Sct Hans
Karla Møller Rasmussen, u9, Sct Hans
Luise Larsen, u9, Sct Hans
Chloie, u9, Dalumskolen

Dermed tæller spillerlisten ialt 32 aktive spillere per d.d. På træningsbanen er vi typisk mellem 24 og 28 spillere, hvilket er super flot :)