søndag den 6. juli 2014

Tysklandstur - Turneringsdag 2 (og de øvrige dage)

Søndag – Turneringsdag 2
Dag 2 i Steinhagen var finaledagen, hvor hold 1 var kommet i ”zwissenrunde” med FC Nürnberg og 1899 Hoffenheim, som var blevet henholdsvis nr 1 og nr 2 i deres respektive puljer. Det lignede igen nogle meget svære modstandere.

Hold 2 skulle kæmpe om pladserne 13-18 og var kommet i ”zwissenrunde” med Warendorfer og FC Mönchengladbach. Igen forholdsvis svære hold for vores ellers ihærdige piger og de igen arbejde hårdt for at holde modstanderne fra fadet. Resultaterne for hold blev:
BM Gunners – Warendorfer   0-2
BM Gunners – FC Mönchengladbach  0-4
Herefter gjaldt det kampen om 17-18 pladsen mod det lokale hold som vi havde vundet 1-0 over i åbningskampen. Nu skulle det bære. Pigerne fandt de sidste kræfter frem og havde chancer til at afgøre kampen inden for normal spilletid. Det lykkedes desværre ikke og kampen endte i straffespark. Her var der dog ingen tvivl. Tre sikre scoringer fra BM pigerne suppleret med 3 flotte redninger af Freya afgjorde den sidste kamp og en velfortjent sejrsdans kunne danses.

BM Gunners – Steinhagen  3-0 (efter straffe)

Hold 1 var til gengæld spillet varme. Dels havde vi vænnet os til de små baner og dels var Sarah’s forbrændinger mod alle odds kommet sig så meget at hun kunne bringes i spil. Efter en lige kamp mod FC Nurnberg var Hoffenheim tæt på at blive løbet over ende. At de slap med et knebent 0-1 nederlag kan de takke en velspillende målmand for. Hun blev senere kåret som stævnets bedste målmand.
BM United – FC Nürnberg  0-0
BM United – 1899 Hoffenheim 1-0

Dermed var pigerne i kvartfinalen hvor de skulle møde endnu en ukendt modstander FFC Frankfurt. Desværre var det endnu et at de taktisk indstillede hold. BM pigerne var i teten kampen igennem og havde de få chancer der blev skabt, men Frankfurt forsvarede sig til en 0-0… og dermed straffespark. Det blev desværre endestationen for BM United. Ærgerligt og øv, da vi ellers begyndte at tro på vi kunne gå hele vejen til finalen.  Den sidste kamp var en placeringskamp om 5-6 pladsen mod finske FC Honka Espoo. Igen havde BM mest ære af kampen, men måtte endnu engang se sig slået i straffesparkskonkurrence.
BM United – FFC Frankfurt  2-4 (efter straffe)
BM United – FC Honka Espoo 3-4 (efter straffe)

Alt I alt et velorganiseret stævne med rigtig mange gode og seriøse hold. Det var marginaler der skilte holdene i top 10 og vi fik set at vi var på niveau med de allerbedste hold i stævnet. Eneste minus var de små baner, som gjorde at alt for mange kampe på finaledagen blev afgjort efter straffespark.

Mandag, tirsdag & hjemrejse
De sidste dage i Tyskland forsvandt ligeså hurtigt som de første to dage og blev brugt på Shopping, VM kampe, spillersamtaler, shopping igen, BM Awards og 2 træningskampe mod de lokale U13 og U15 hold fra Steinhagen. Sidstnævnte blev en fornem afslutning på en god tur idet begge hold spillede op til deres bedste:
BM Hold 2 – Steinhagen U13    2-0 (9 mands)
BM Hold 1 – Steinhagen U15    4-2  (11 mands)
Førsteholdets kamp var samtidig startskuddet på den nye sæson hvor vi skal spille 11 mands på stor bane. Baseret på denne kamp ser fremtiden meget lovende ud. Steinhagen som ellers ligger i toppen af deres række, var i 2h nærmest reduceret til statister i pigernes mange flotte kombinationer. Kampen kan iøvrigt ses her: http://u13-piger.daugaards.dk/#!album-31-11

Fra trænerside skal der lyde en stor tak til alle piger og forældre for en super tur. Vores værste uheld var en forsvunden iPhone… og den blev fundet i bussen på vej hjem J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar