torsdag den 17. juli 2014

Bronzepiger, gotia cup og sommerferietræning

Sommerferietræning
Flere trænerkollegaer og forældre har spurgt hvornår vi starter træning igen efter sommerferien. Et spørgsmål jeg ikke helt forstår for hvem har sagt at vi stoppede træningen? :)
Selvfølgelig tilbyder vi sommerferietræning. Det er den bedste tid på året hvor vejret er godt og både pigerne og træneren har masser af tid til detaljer og hygge. Lige nu har vi fokus på sparketeknik, venstreben og Merima's bronzemærke hvor hun nu kun mangler 3 prøver. Trods ferien har vi ligget stabilt med et flot fremmøde på 10-13 piger til hver træning. Specielt dejligt at se flere af vores knap så øvede piger komme hver gang. Det er virkelig noget der rykker!

Gotia Cup
Som de fleste sikkert har hørt har vi "udlejet" Frida, Sarah, Mathilde og Sarah til Karise som skulle til Gotia Cup som er verdens største ungdomsstævne. Pigerne og Karise spillede sig sikkert videre fra indledende gruppe, hvorefter det desværre blev endestation mod stærkt hold fra Finland i en ellers meget lige kamp. Men bortset de manglende pokaler, så lyder det til at have været en super spændende oplevelse med nogle søde piger fra Karise.

7 bronzemærke piger & 2 sølvmærke piger
Der var fuld tryk på bronzemærketræningen og prøverne i foråret og det lykkedes at nå vores målsætning om at få 8 pigerne igennem prøverne. ET STORT TILLYKKE til følgende seje piger som alle har slidt, slæbt (og grædt lidt) på vejen til de forjættede trøjer.
Øverst til venstre: Maya, Isabell, Thit (nederst:) Frida, Amalie, Sille og Sarah. 
Maya holder Mathilde's trøje, da hun ikke var til stede, så Mathilde får sit helt eget billede:

Tilbage er kun at nævne Katrine som også bestod sølvmærket en uge efter disse billeder var taget. Hun blev dermed vores anden sølvmærkepige sammen med Sarah. Katrine bliver annonceret når vi har modtaget diplom og trøje fra DBU.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar