lørdag den 15. februar 2014

U13a: Flot træningskamp mod Fjordagers U13 drenge (0-1)

Fredag aften fortsatte bestræbelserne på at gøre pigerne klar til drengerækken i foråret. Denne gang gjaldt Fjordagers bedste U13 drenge som til dagligt spiller U13b 11 mands.
Slutresultatet blev 1-0 til drengene, som afgjorde kampen til deres fordel små 10 minutter før slutfløjtet. Resultatet afspejlede dog ikke helt forløbet af kampen. Pigerne havde overvægt i spillet og mindst ligeså mange chancer som drengene, så på den baggrund var det lidt ærgerligt at drengene hev stikket hjem til sidst. De største chancer tilfaldt Julie og Merima. Julie der efter en perfekt timet aflevering fra midten fik en friløber mod mål og næsten overlistede målmanden. Det yderste af tåneglen reddede desværre drengene. Senere var det Merima der brød alene igennem i venstresiden og med et følt skud overlistede målmanden. Også her var det millimeter der reddede drengene idet bolden tog overlæggeren og sprang i spil igen.
Thit med mange 1:1 dueller
Men resultatet er sekundært i disse træningskampe. Trænerduoen var nemlig meget tilfreds med præstationen og vil betegne den som vores bedste drengekamp til dato. Vi har tidligere haft problemer mod drengehold pga den berømte pigeforsigtighed i specielt nærkampe og i spillet i felterne. Men den fase ser det ud til at vi har overvundet. Pigerne matchede fint drengene i nærkampe, 1:1 og vigtigst af alt; spillet i felterne. Her var pigerne meget opmærksomme og beslutsomme således at drengene ikke fik foræret nogle nemme chancer. Havde det ikke været for de lange hestehaler ville ingen have kunnet se at det var drenge mod piger!

Stor  tak til Fjordager og deres træner Christina der var friske på at spille en 9 mands kamp mod os selvom de selv spiller 11 mands. Det lignede en rigtig godt træningskamp for begge parter og vi glæder os allerede til næste drengekamp.
Dagens spillere
Cecilie, Isabell, Amalie, Thit, Mathilde, Merima, Freja, Satah, Anna, Julie, Katrine, Frida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar