søndag den 17. februar 2013

U12a: "Topkamp" på Marienlyst


Det kan virke mærkeligt at snakke om topkamp, når vi netop er startet på træningskampene. Men det var Fyns p.t. to bedste U12 pigehold som sat havde hinanden i stævne lørdag, som optakt til kommende weekends tur til Team 10 i Ikast. Ingen tvivl om at BM til dagen havde en lille fordel, da vi har haft forrygende træningsmuligheder hele vinteren og er vant til kunstgræsbanen. Samtidig har vi henover vinteren trænet meget på at få mere bevægelse og tempo i vores opspil, hvilket vi kunne se effekt af i sidste weekends kamp mod Middelfart. Men Tåsinge er en anden størrelse som vi plejer at have det svært mod. De har nogle piger som udendørs går godt i motoren og som oftest formår at stresse vores piger til at lave flere fejl end normalt. Og med sidste års ”finalekamp” i mente var det derfor spændende at se om BM pigerne kunne vippe magtbalancen til Odense for alvor.
Målscorer 1-0
Slutresultatet blev fortjent 2-1 sejr til Marienlyst, hvor BM dominerede i første halvleg og hvor anden halvleg var helt åben slagudveksling der bølgende frem og tilbage. BM pigerne fandt desværre ikke samme høje kvalitet i pasningerne og det fremadrettede spil som i sidste weekend. Om det var fraværet af to boldsikre piger (Anna og Thit) eller Tåsinges bedrift kan man kun gisne om. Sandsynligvis lidt af begge dele. Til gengæld blev der løbet og kæmpet kampen igennem som der skulle og slutfacit blev en rigtig god træningskamp for både BM og Tåsinge. Og magtbalancen? Den ligger stadig et sted midt i mellem Odense og Tåsinge.... og heldigvis for det.
Læsere bør også kigge forbi Tåsinges pigernes blog hvor der et udførligt kampreferat. Skal dog korrigere Ulrik’s ishockeys anekdoter omkring udskiftninger i kæder, idet vi kun havde to udskiftere på bænken.

Kampstatistik (BM – Tåsinge)
Første halvleg
Skud på mål 9-3
Friløber    1-0
Stolpeskud 1-0
Mål 1-0

Anden halvleg
Målscorer 2-1
Skud på mål 10-10
Friløber 1-1
Stolpeskud 1-1
Mål 1-1

Som det kan se af statistikken var der godt gang i løjerne i 2h i begge ender, som burde have resulteret i flere mål. Men vi har kampen med på iPad, så der vil være rig mulighed for BM og Tåsinge pigerne til at checke alle detaljerne når vi sammen tager til Ikast næste weekend.

Marinelyst – Tåsinge 2-1
Målmand: Laura F / Cecilie (en halvleg hver)
Spillere: Isabell, Sille, Amalie, Sarah, Frida, Mathilde, Maya, Katrine
Målscorer: Sarah, Maya

Ingen kommentarer:

Send en kommentar