søndag den 24. februar 2013

Team 10 cup - flot afslutning på indendørssæsonen



Weekenden stod på invitationsstævne i Ikast, hvor Team 10 havde samlet et spændende felt af stærke u12 pigehold. Weekenden blev et forrygende punktum på en flot indendørssæson. Dette gælder ikke bare resultaterne (mere om dem senere), men også oplevelserne, som pigerne fik i denne   weekend. Vores værter, Team 10 med deres manager Brian i spidsen, havde lavet et super arrangement, hvor der var kræset for detaljerne. Der kan i flæng nævnes ***** stjernet overnatning på Nordre skole, træningsturnering i Stadome, indendørsstævne, indendørs cup, kreative konkurrencer, masser af præmier og gode værter. Da vi samtidig var sammen med vores venner og ypperste konkurrenter fra Tåsinge, så var rammerne til en stor fodbold weekend optimale. Den samlede oplevelse beskrives dog bedst af følgende spørgsmål jeg fik fra to forventningsfulde piger lørdag sidst på dagen: "Bo, skal vi ikke med igen næste år?" :)
Nu til resultaterne.
Stadome træningsturnering (7 mands)
Marienlyst, Tåsinge, Team 10-1, Team 10-2, Billund (forstærket med 3 u13 piger fra Varde).
5 stærke hold som gav hinanden kamp til stregen, og hvor det virkede som om, at alle kampene kunne gå til begge sider. Super træning. For BM pigernes vedkommende så er vi virkelig ved at få en ny dimension med i spillet: tempo i de offensive løb. Dette, kombineret med god boldomgang, gjorde at pigerne spillede sig til mange chancer i de i alt 4 x 15 minutter kampene varede. Vi mangler dog stadig en del timing i de defensive løb, når vi taber bolden i opspillet, hvilket blev straffet mod de stærke modstandere. Men alt i alt et meget tilfreds træner team, der fik alle 13 piger i kamp.
Bm-Billund 1-3
BM-Team 10-1  1-1
BM -Tåsinge 0-2
BM - Team 10-2. 1-0

Team 10 Cup
Efter lidt spisning, fælleshygge med Tåsinge pigerne og en god nats søvn, var vi klar til selve Team 10 cup. Trænerne havde lavet holdene til det almindelige stævne mens der var trukket lod om holdene til cup turneringen. Det blev en ualmindelig god BM dag i det jyske. En af de dage, hvor flere og flere af pigerne viste mod og godt spil i takt med at succesoplevelserne og selvtilliden voksede. Selv vores to "A tur debutanter", Ida og Laura Frederikke, lavede pludselig afgørende aktioner i vigtige kampe. Sådan skal det være piger!
Ida scorer sikkert på amerikansk straffespark
Slut resultatet blev, at BM pigerne "udnyttede" værternes gæstfrihed og vandt det meste. Selv ikke cup turneringen med blandede u12 og u13 hold kunne stoppe BM pigerne i hopla. Havde de to BM hold ikke ramlet sammen i semifinalen, kunne det meget vel have været en ren BM finale.
Dagens resultater:
BM1: Isabell, Sarah, Katrine, Maya, Sille, Thit
BM2: Anna, Amalie, Frida, Freja, Ida, Laura F (Mathilde skadet i 2. kamp)

BM1 - Tåsinge2 : 5-0
BM1 - Team 10-1 : 3-2
BM1 - Billund : 3-0
BM1 - Team 10-2 : 4-2
BM2 - Team 10-3 : 1-2
BM2 - Lemvig : 1-2
BM2 - Tåsinge1 : 2-2
BM2 - Højer: 1-1
Dermed var BM1 klar til finalerne
Semi: BM - Lemvig: 3-0
Finale: BM - Billund: 4-2
Konkurrencer:
Amerikansk straffe: BM (Katrine)
Amerikansk straffe, målmand: Team 10 (Isabell i top 3)
Hurtigst mål: ??? (Amalie nr 2)
Bold på nakken: Tåsinge (Mathilde nr 2)
Jonglering: BM (Sarah, Anna 1&2)
(Lidt tankevækkende at vi har 7-8 piger som kunne have vundet jonglerings konkurrencen..... Hvem viskede stjernespiller træningskort??)

Cup turnering (14 hold)
BM1: Katrine, Laura F, Amalie, Maya, Isabell, Frida
BM2: Anna, Sarah, Freja, Sille, Thit, Ida
BM2 - Team10-2 : 2-1
BM1 - Højer : 3-0
BM2 - Lemvig u13 : 1-0
BM1 - Team10-1 : 2-1
Semi: BM1 - BM2: 2-1 (efter 1.5 min forlænget)
Finale: BM1 - Billund : 1-0
Endelig skal nævnes at trænerne, blandt mange emner, valgte Frida som dagens BM Cup spiller. Hun kan nu reklamere for Team 10 i en flot Addidas trøje.
Endnu en gang stor tak til Team 10 for et flot arrangement. Vi er selvfølgelig klar til at forsvare titlen i 2014 :) Også en stor tak til Tåsinge for endnu en hyggelig tur. Ikke i tvivl om at vores indbyrdes sparring og konkurrence er en af grundene til at netop BM og Tåsinge kan matche de allerbedste hold i Danmark.

onsdag den 20. februar 2013

U12a: Træningskamp mod Dalum


Som et ekstra lille fodbold-indslag i vinterferien, var der igår arrangeret træningskamp mod Dalums U12a piger. De var i endnu højere grad end os, "ramt" af mandefald pga ferien. Men det blev alligevel til en rigtig god og seværdig kamp, hvor 9 af vores piger var i aktion. Pigerne i kamp var; Isabell, Thit, Amalie, Mathilde, Krøjer, Ida, Katrine A, Freja og Maya. Johanne var også udtaget, men var desværre syg på dagen.  
Da vejret viste sig fra sin vinterlige side, blev taktikmødet afholdt indendøre. Her blev diverse fokuspunkter gennemgået. Fokuspunkter, pigerne havde trænet de sidste par gange. Og da sidste træningskamp (mod Tåsinge) var blevet optaget på film - og indstuderet, skulle små justeringer prøves af. Hertil blev pigerne involveret og bidrog selv med gode forslag til, hvordan disse justeringer kun realiseres i kampøjemed:-)
Fokuspunkterne var bl.a tempo frem i banen, at gøre sig spilbar/udgøre en spilstation og søge i de tomme rum:-))) 

Iført skiundertøj,træningsdragt, hue og handsker - blev kampen fløjtet i gang. Midt inde i første halvleg lagde Dalum sig (ikke helt fortjent) i front. Et uheldigt udspark blev opsnappet af en offensiv Dalumpige, som hurtigt udnyttede vores "bredde" i forsvaret. 1-0 til Dalum. Men det rystede ikke vores piger. De var derimod ved at være spillet varme. Inden vi fik set os omkring og bemærket kulden, havde Katrine på mirakuløs vis indløst et hattrick. Alle mål med flot flot opspil fra henholdsvis forsvaret og midten, som bl.a Isabell, Ida og Mathilde beherskede med stor sikkerhed. Resultatet ved halvlegen var således 3-1 til BM pigerne.
Pigerne fortsatte det flotte spil i anden halvleg, og selvom Dalum kæmpede bravt videre, havde BM pigerne for alvor fået overtaget. Efter flere gode tempofyldte løb frem i midten, med især flot sammenspil mellem Freja og Maya, lykkedes det Maya i flot stil at bringe pigerne frem til kampens slutresultat med 4-1. Til sidst en tak til Trine og pigerne fra Dalum for en rigtig god træningskamp. Vi glæder os til at komme på besøg hos jer til april i forbindelse med Dalum pige cup.




søndag den 17. februar 2013

U12a: "Topkamp" på Marienlyst


Det kan virke mærkeligt at snakke om topkamp, når vi netop er startet på træningskampene. Men det var Fyns p.t. to bedste U12 pigehold som sat havde hinanden i stævne lørdag, som optakt til kommende weekends tur til Team 10 i Ikast. Ingen tvivl om at BM til dagen havde en lille fordel, da vi har haft forrygende træningsmuligheder hele vinteren og er vant til kunstgræsbanen. Samtidig har vi henover vinteren trænet meget på at få mere bevægelse og tempo i vores opspil, hvilket vi kunne se effekt af i sidste weekends kamp mod Middelfart. Men Tåsinge er en anden størrelse som vi plejer at have det svært mod. De har nogle piger som udendørs går godt i motoren og som oftest formår at stresse vores piger til at lave flere fejl end normalt. Og med sidste års ”finalekamp” i mente var det derfor spændende at se om BM pigerne kunne vippe magtbalancen til Odense for alvor.
Målscorer 1-0
Slutresultatet blev fortjent 2-1 sejr til Marienlyst, hvor BM dominerede i første halvleg og hvor anden halvleg var helt åben slagudveksling der bølgende frem og tilbage. BM pigerne fandt desværre ikke samme høje kvalitet i pasningerne og det fremadrettede spil som i sidste weekend. Om det var fraværet af to boldsikre piger (Anna og Thit) eller Tåsinges bedrift kan man kun gisne om. Sandsynligvis lidt af begge dele. Til gengæld blev der løbet og kæmpet kampen igennem som der skulle og slutfacit blev en rigtig god træningskamp for både BM og Tåsinge. Og magtbalancen? Den ligger stadig et sted midt i mellem Odense og Tåsinge.... og heldigvis for det.
Læsere bør også kigge forbi Tåsinges pigernes blog hvor der et udførligt kampreferat. Skal dog korrigere Ulrik’s ishockeys anekdoter omkring udskiftninger i kæder, idet vi kun havde to udskiftere på bænken.

Kampstatistik (BM – Tåsinge)
Første halvleg
Skud på mål 9-3
Friløber    1-0
Stolpeskud 1-0
Mål 1-0

Anden halvleg
Målscorer 2-1
Skud på mål 10-10
Friløber 1-1
Stolpeskud 1-1
Mål 1-1

Som det kan se af statistikken var der godt gang i løjerne i 2h i begge ender, som burde have resulteret i flere mål. Men vi har kampen med på iPad, så der vil være rig mulighed for BM og Tåsinge pigerne til at checke alle detaljerne når vi sammen tager til Ikast næste weekend.

Marinelyst – Tåsinge 2-1
Målmand: Laura F / Cecilie (en halvleg hver)
Spillere: Isabell, Sille, Amalie, Sarah, Frida, Mathilde, Maya, Katrine
Målscorer: Sarah, Maya

torsdag den 14. februar 2013

Intet er overladt til tilfældighederne

Når vi skal på tur med pigerne...














På næste fredag. Fredag i vinterferien, drager vi afsted mod Ikast sammen med 12-14 af vores U12 piger. Vi skal/eller pigerne skal, over et par dage, deltage i en 7-mands "træningsturnering" på overdækket kunstgræsbane og i Team 10 cup. Træningsturneringen foregår i Ikast Stadome og indendørs cuppen foregår i den nærliggende hal. Som noget nyt og anderledes, er Team 10 cuppen suppleret med en række konkurrencer. Pigerne skal bl.a dyste i Amerikansk straffespark, hurtigste scoring fra hjørnebande, jonglering og ærteposekast på nakken:-)
Og som det kan ses på billederne herunder, blev dagens træning brugt til at pudse formen af. Der blev gået til den, men også hygget og grinet. I næste uge er det alvor, her gælder det nye og gode modstandere fra Team 10, Lemvig, Højer, Billund og så vores venner fra Tåsinge.



søndag den 10. februar 2013

U12 - Sæsonens første træningskampe

Søndag formiddag startede udendørssæsonen for alvor, da både vores U12a og U12b hold skulle prøve kræfter med Middelfarts ditto. Kampene var ventet med spænding da det altid er lidt usikkert hvor vi står efter en lang indendørssæson med fokus på andre færdigheder. Mange husker sikkert også sidste års opstart, hvor pigerne (og trænerne) efter en forrygende indendørssæson fik en brat opvågning af Tornerosesøvnen i form af to klare nederlag til Middelfart (1-4) og Tåsinge (0-4) i de første træningskampe. Jo der er forskel på indendørs og udendørs.
Men som altid i BM lejren er optimismen i top inden en kamp. Dels synes vi trænere at mange af pigerne (specielt B spillerne) har rykket sig hen over julen og dels har vi pga vores nye kunstgræsbane kunnet træne udendørs hele vinteren.  Det måtte kunne ses…..

U12b: BM - Middelfart 8-1
Første hold i aktion var vores U12b hold og for pokker hvor er der sket meget hen over vintermånederne. Boldomgang, løbevillighed og specielt skudstyrken havde hos mange af pigerne fået en nøk eller to op i niveau og det var udslagsgivende. Pigerne viste allerede i efteråret gode spillemæssige takter, men manglede lige ”det sidste” i kampene for at drage fordel af spilovertaget. ”Det sidste” manglede ikke i dag. Pigerne var i teten fra start til slut og havde overvægt i spil og chancer. Middelfart gjorde bestemt en ok figur men tabte lidt modet / kræfterne i anden halvleg. Slutresultatet 8-1 til BM var måske lidt i overkanten.
Spillere: Laura F, Laura K, Ida, Johanne, Freja, Maya, Mathilde B, Juliane og Katrine E
Målscorer: Freja x4, Maya, Laura K, Katrine E, Johanne
Fortjent sejrdans til U12b
U12a: BM - Middelfart 4-1
Med et BM hold uden afbud og et Middelfart hold suppleret med 2 U13 kvartalsspillere var rammerne sat til en spændende dyst mellem to meget stærke U12 pige hold. Lad det være sagt med det samme. Pigerne skuffede ikke. Det blev en meget tempofyldt træningskamp med masser af godt spil mellem to hold der var indstillet på at der skulle kæmpes for sagerne. BM pigerne var kampen igennem i teten spillemæssigt, men ikke mere end at der skulle arbejdes hårdt for at komme til chancer samtidig med at Middelfart hele tiden var giftige i omstillingerne. En tempofyldt men chancefattig første halvleg sluttede derfor med et fair 1-1 resultat efter at Middelfart havde skaffet sig en tidlig føring. Hos BM pigerne blev der i pausen fokuseret på at vi skulle have flere piger som søgte hullerne i dybden, så vi kunne få trukket Middelfarts hårdtarbejdende defensiv fra hinanden. Det var midlet til at få skabt flere chancer og efter 2-1 målet midt i halvlegen tippede kampen til BM’s fordel. Kampens detalje stod en modig Middelfart pige dog for. I slutminutterne fik hun reddet et hårdt skud ved at hoppe op og heade den til hjørne. Sådan! De fleste piger ville her have dukket sig!
Spillere: Laura F, Isabell, Thit, Sarah, Katrine, Frida, Anna, Sille og Amalie
Målscorer:  Anna, Sille, Katrine x2
Supportere i godt vejr


DBU Fyn - Finalerunde i indendørs

I weekenden var der ”finalerunde” i de fynske U12 og U11 indendørs pigerækker . ”Finalen” i børnerækkerne er dog blot et udtryk for at det er sidste runde og at der er medaljer til alle. Et godt supplement til præmiestævnerne, da medajleeffekten bestemt ikke må undervurderes selvom pigerne er på vej ind i teenagealderen. Alle vores piger var i hvert fald stolte over den ”vundne” medalje.
Fra trænerside havde betragtede vi også denne runde som en finale. Vi ville gerne se at pigerne havde flyttet sig siden første runde i november. Målsætningen var derfor at vores 3 hold i U12a og U12b skulle være toneangivende og velspillende i deres puljer. Det lykkedes næsten, som det kan læses af følgende mini referater.

U12b
Første hold i aktion var vores U12b hold som i de første runder i FBU’s turnering tabte mere end de vandt. Men her kan vi rigtig se effekten af 2-3 træningspas om ugen hele vinteren. Bulletinerne siger at pigerne var spilstyrende i alle kampende og ganske fortjent sluttede dagen uden nederlag.
Spillere: Laura F, Laura K, Ida, Cecilie og Johanne
BM – Assens  3-0  (Cecilie x3)
BM – Fjordager  1-1  (Ida)
BM – OB  1-1  (Laura K)
BM – Dalum 1-1  (Cecilie)
BM – Brenderup  2-0  (Laura F, Ida)

U12a – pulje 1
Pigerne startede her planmæssigt med godt spil og en sikker 2-0 føring i første kamp mod Dalum. Men lidt uheld og manglende koldblodighed til sidst vendte kampen på hovedet og Dalum udlignede i de sidste sekunder til 2-2. Den slingrende start holdt desværre ved i de næste kampe – og kombineret med stolpe ud i flere situationer fandt pigerne aldrig rigtig det spil vi ved de kan spille. Først i sidste kamp mod Middelfart kom der snert i spillet og afslutningerne.
Spillere: Katrine, Frida, Mathilde, Anna, Amalie og Sille
BM – Dalum 2-2  (Frida, Sille)
BM – Tåsinge  0-2
BM – Søhus  1-2  (??)
BM – Middelfart  3-0  (??)

U12a – pulje 2
I pulje 2 var der til gengæld ingen slinger i valsen. Pigerne tog teten fra første fløjt og lod ikke på noget tidspunkt modstanderne komme til fadet. Selv OB som ellers har vist fine takter i vintersæsonen blev holdt i et skruestik og sendt hjem med et markant 6-2 nederlag.
Spillere: Sarah, Isabell, Thit, Maya, Freja
BM – Aarup  4-1  (Maya x2, Freja, Thit)
BM – Dalum 4-2  (Isabell x2, Maya x2)
BM – OB  6-2  (Sarah x2, Isabell x2, Maya, Freja)
BM – Tåsinge  4-1  (Sarah x2, Maya, Freja)

U11 
Vores U11 hold skulle søndag ”stå på egne” ben da vi i denne weekend ikke havde mulighed for at supplere med en af de rutinerede U11’ere fra U12a holdet. Men de viste at de er vokset med opgaven og gjorde en flot figur i det sidste stævne. Bemærk her at 4 af spillerene har spillet fodbold mindre end 8 måneder!
Spillere: Solbjørk, Sonia, Asta, Emma, Yasmin
BM - Munkebo  0-1
BM - Fortuna Svendborg  1-1 (Solbjørk)
BM - Tårup  0-3
BM - Fjordager  2-1 (Solbjørk x2)
BM - Brylle BK  1-0  (Asta)


søndag den 3. februar 2013

U12a+b: 3 pokaler til Kerteminde Cup

Søndag havde vi tre u12 hold med til Kerteminde Cup. To hold i A rækken og et hold i B rækken. Alle tre hold endte på podiepladserne så det var en flok glade og tilfredse piger som med medaljer og pokaler stillede op til fælles foto.

Dagens resultater:
U12b rækken
Juliane, Fatma, Ida, Laura F, Laura K og Johanne
BM - Fjordager  4-1 (Laura K x3, Johanne)
BM - Søhus Stige 0-0
BM - OB  0-2
BM - TPI  1-0  (Laura K)
BM - Kerteminde1  1-1 (Johanne)
BM - Kerteminde2  3-1 (Laura K x3)

Holdet sluttede dermed på en flot 2. plads i B rækken, som efter sigende skulle have været meget jævnbyrdig.

U12a rækken
BM Gunners: Isabell, Sille, Freja, Mathilde og Amalie
BM United: Sarah, Anna, Frida, Maya, Frida

BM Gunners - BM United  0-1 (Anna)
BM Gunners - Søhus Stige  5-1 (Isabell x2, Sille x2, Mathilde)
BM Gunners - Fjordager  1-1  (Sille)
BM Gunners - Otterup  6-0 (Freja x3, Amalie x2, Mathilde)
BM Gunners - Tåsinge  2-0  (Sille, Amalie)
BM Gunners - OB  0-0  

BM United - OB  1-0 ( Frida)
BM United - Fjordager  3-0  (Maya x2, Sarah)
BM United - Otterup  5-0  (Sarah x2, Maya x2, Frida)
BM United - Søhus Stige  1-0  (Sarah)
BM United - Tåsinge  2-2  (Frida, Sarah)

Marienlyst snuppede dermed både første og 3. pladsen i A rækken, mens OB sneg sig ind på en andenplads. Havde BM Gunners fået udbytte af skydeteltet i Fjordager kampen, så havde det været nok til andenpladsen. Men Fjordagers målmand Nikita stod en forrygende kamp.



lørdag den 2. februar 2013

U11: Clean sheet til FBU stævne

Et forsinket resume fra vores U11 piger der sidste søndag leverede en meget flot præstation til DBU Fyn's 4 runde i indendørs. Vi havde til lejligheden styrket holdet med en af de rutinerede U11 spillere (Amalie) vi har i truppen. Det var åbenbart det der skulle til for at løfte hele holdet. Det var i hvert fald en begejstret holdleder, Thomas, som kunne rapportere følgende:
Pigerne spillede rigtigt godt i dag. Asta og Frida (deres første stævne) gik til den og indgik som en helt naturlig del af holdet fra start. De scorede begge i den første kamp, de var med i. Amalie gav lige holdet det, de skulle bruge, en del mål samt ro på. Hun var spilfordeler i de fleste kampe, og pigerne fik den spillet rundt, men Amalie var også en tur inde på mål.  Ellers skiftedes Solbjørk og Sena til at stå mål, og der blev slet ikke scoret på BM i dag. Sena scorede ikke i dag, men hun havde en afgørende rolle i forsvaret og skabte ro på midten.

Dagens spillere:
Amalie, Frida, Asta, Sena, Solbjørk og Emma

Munkebo BK-BM:                0-4
BM-Fortuna Svendborg:         3-0
BM-Tårup IF:                        1-0
Fjordager- BM:                     0-1
BM-Brylle BK:                      0-0

Dagens målscorer var:
Amalie 4, Solbjørk 1, Emma 1, Frida 1, Asta 1