onsdag den 7. marts 2012

Forældregruppen på hårdt arbejde

Som tidligere annonceret så har vi påtaget os ”enterprisen” med at producere stjernespiller kort til DBU Fyn’s kommende børnetræner seminarer. Der skal i alt printes, lamineres, skæres og pakkes i omegnen af 14.000 træningskort, så der har været heftig aktivitet i U11 pigeforældregruppen i de seneste uger. Den seneste produktionsstatus lød på print 92%, laminering 84%, udskæring 9% så der er et stykke vej endnu. Lørdag er der arrangeret arbejdslørdag, hvor vi med 8 forældre og to ”produktionslinjer” håber på at få skåret og pakket størstedelen de mange træningskort. Herfra skal der lyde en stor tak til de mange engagerede forældre som har ydet en flot indsats i dette projekt som kan give en skilling til fælleskassen.
Nedenunder et stemningsbillede fra Anna’s stue hvor hele familien har været i gang med laminering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar