søndag den 25. marts 2012

På tur med pigerne til HIK på Sjælland

Fulde af forventninger og med lidt sommerfugle i maven troppede 12 U11 piger op på Odense banegård lørdag morgen - med sovepose og fodboldstøvler.
Turen gik til HIK (Hellerup), hvor vi var blevet inviteret på weekend, sammen med vores gode venner fra Tåsinge. Invitationen bød på både udendørs 7-mands kampe (lørdag) og HIK's eget indendørsstævne (søndag).
Det var ikke kun pigerne, som var spændte. Også på trænersiden var der lidt nervøsitet at spore, da årets første udendørs træningskampe ikke ligefrem havde budt på det bedste fodbold:-)

Efter en gnidningsfri overfart og en tiltrængt frokost i HIK's klubhus, indledte vi os i dagens første dyst - mod værterne HIK. Vores "frygt" for at pigerne ikke skulle, kunne klare sig mod de sjællandske mestre blev heldigvis hurtigt afløst med stolthed - over et fantastisk fodboldspil. Der var igen kommet fart i støvlerne, og indendørsteknikken var lagt lidt på hylden.
HIK-pigerne formåede dog at presse os til det yderste hele kampen igennem, og først i anden halvleg, efter formidabelt målmandsspil (Sille Marie), lykkes det Sarah - efter flot opspil fra Katrine - at få sat punktum for kampen, med et flot mål helt oppe under overliggeren. Kampen endte 3-2 (Katrine, Katrine, Sarah).

Efter to minutters pause stod opgøret mod Brøndby. Vi var forinden kampen blevet advaret om, at disse, ellers relative små piger, var ganske dygtige og fysisk meget stærke. Vi lod os alligevel overrumple og inden vi så os om, var vi bagud med 0-2.
Gode råd var dyre, der måtte satses. Efter lidt små omrokeringer, lykkes det pigerne at få kæmpet sig tilbage i kampen, og den endte på 3-2 til os (Amalie, Katrine x 2).

Glade og godt tilfredse gik pigerne til omklædning.
Imens blev der bestilt pizzaer og resten af
aftenen gik med hygge og leg - på kryds og tværs mellem pigerne, inden der kl. cirka 22.00 var god nat og sov godt.
Inden pigerne sprang i soveposerne, blev dagens "pædagogiske forsøg" dog evalueret. Udvalgte piger, var fra den ganske start, blevet tildelt roller eller opgaver som ikke mindre end justitsminister og socialminister. Pigerne kan sikkert berette mere herom:-)

Roen sænkede sig hurtigt over salen - og fodboldsnakken kunne fortsætte uforstyrret i de tilstødende lokaler - godt hjulpet på vej af den meget oplyste HIK's ildsjæl Klaus, som bidrog med mange sjove beretninger.
Det blev hurtigt morgen, da vi jo var så heldige, at tiden skulle stilles frem til sommertid - og rengøringsholdet troppede op kl. 5.15 - men så kom vi da op og fik noget ud af dagen:-)
Efter morgenmad og pakning gik turen (med S-tog) til Nørrebrohallen, hvor vi skulle deltage i årets sidste indendørsstævne (HIK´s stævne).
Vi stillede med to hold, hvoraf det første bestod af Anna, Hanna, Frida, Johanne, Laura og Sille Marie. Efter fire intense puljekampe mod udelukkende sjællandske hold - havde vi en sikker vinder, nemlig Marienlyst.
Dagens resultater;
BM-Karise 3-2
BM-Fløng 4-4
BM-HIK 2 4-0
BM-Sydsjælland 6-1
Disse resultater førte os direkte i semifinalen mod FC Bella. Denne kamp endte desværre 2-3
og vi sluttede på en flot, delt tredje plads!
Rækken blev i øvrigt vundet af vores venner fra Tåsinge.

Det andet hold bestod af Sarah, Sille, Amalie, Katrine, Isabell og Thit, og også her lykkes det at få de sjællandske hold sat på plads. Dog voldte HUI og Brøndby os lidt kvaler. Dagen resultater;
BM-HUI 2-2
BM-Allerød 3-1
BM-B93 5-0
BM-Brøndby 0-1
Med disse resultater gik pigerne direkte videre til semifinalen. Den blev spillet mod Karise som efter uafgjort 2-2 blev afgjort på straffespark, og kampen endte 4-2 til os. Finalen stod mellem Marienlyst og Brøndby. Dette blev, måske årets mest nervepirrende kamp med 2-2 efter endt spilletid. Konkurrencen fortsatte igen ud i straffespark - hvor det i sidste ende blev Thit, der efter megen overvejelse, valgte at score med stor overbevisning, og blev dagens helt:-)
Med medaljer om halsen og pokaler under armene - strøg vi gennem Københavns gader. Det var ikke helt uden udfordringer, vi efter mindre end en halv time, endelig kunne ånde lettet op, i vores tog på vej mod Fyn. Det har været en fantastisk weekend piger - I har været skønne at have med. Vi ved ikke, hvem der er mest trætte, jer eller os - men et er helt sikkert. Vi sover alle rigtig godt i nat. Til slut et kæmpe tak til HIK/Klaus for den fornemme velkomst og det super fine arrangement og også til vores venner fra Tåsinge, som ville holde os med selskab.
Michelle, Tine, Bo og Lene

Der bliver (en af dagene) lagt lidt flere billeder ind på vores hjemmeside, under stemningsbilleder.

søndag den 18. marts 2012

U11a + U11b på kunstgræs mod Tåsinge

Denne weekend skulle formen trimmes yderligere mod vores ærkerivaler og venner fra Tåsinge. Efter en lang vintersæson, hvor Marienlyst har været toneangivende i de indbyrdes opgør, så må vi erkende at rollerne er byttet om når vi spiller udendørs. Tåsinge har mange løbestærke piger som stresser os godt i vores opbyggende spil og er dygtige når det går frem ad banen. Resultat 0-4 (0-1 ved pausen) kan der ikke indvendes noget imod. Spillemæssigt var vi fint med, men chancefordelingen var klart i Tåsinges favør.

Pigerne skal roses for at blive ved med at prøve at spille bolden rundt - og dejligt at se at de knap så øvede som Sille, Thit og Hanna bliver mere og mere modige i boldomgangen og tør holde på bolden selvom de kommer under pres. Også roser til Laura som gjorde det godt på målet og stod hele kampen.

Alt i alt en rigtig god træningskamp på højt u11 pige niveau. Dagens detalje stod Tåsinges Sasha for da hun lavede Laudrup finten på en af vores forsvarer i fuld fart. Flot udført!

B holdet var i aktion umiddelbart efter A holdet. Her vidste vi godt at det ville blive en meget svær opgave. Dels vinder Tåsinges hold de fleste kampe i B rækken og dels havde vi 3 spillere med (Alberte, Fatma og Laura Frederikke) som skulle spille deres første udendørs kamp. Selvom kampen endte hele 7-0 til Tåsinge så gjorde pigerne en fin figur. Vi havde endda flere gode muligheder for reduceringer, men manglede det sidste i afslutningerne. Indstillingen fejlede bestemt ikke noget og med nogle flere kampe i bagagen så vil pigerne hurtigt komme efter det.

mandag den 12. marts 2012

U11a – Modvind i Middelfart

U11a holdet indledte udendørssæsonen med en træningskamp mod Middelfarts u11 piger. Selvom vi har haft rigtig godt styr på Middelfarts piger i stort set alle indendørsturneringer, så må vi sande at indendørs og udendørs er to forskellige ting. Fra kampens start var det tydeligt at Middelfart var opsatte på at presse os højt på banen så vi ikke fik ro til det gode pasningsspil, som efterhånden er blevet vores varemærke. Da vi samtidig så lidt rustne og passive ud i nærkampene så var det Middelfart som kom bedst fra start.

Som halvlegen skred frem fik pigerne dog vist flere prøver på det gode positionsspil ligesom at chancerne også begyndte at dukke op. På en af disse fik Hanna (billedet) scoret sit første mål med en flot placeret inderside ligesom at Katrine havde en gylden mulighed for at udbygge føringen inden pausen. En lige første halvleg endte således 1-0 til BM.

I anden halvleg fik Middelfart vinden i ryggen og gik endnu højere op på banen, hvilket i perioder gjorde det svært for os at spille bolden rundt. Trods mange passager med godt pasningsspil, så gav det også mange boldtab og farlige situationer på egen halvdel. Dette overtag udnyttede Middelfart til at vende kampen fra 0-1 til 4-1.

Alt i alt en super god træningskamp for vores piger, som blev udfordret af nogle dygtige og arbejdsomme Middelfart piger. Men vi er klar til revanche når vi har fået lidt flere undendørs trænings pas i benene… J

onsdag den 7. marts 2012

Forældregruppen på hårdt arbejde

Som tidligere annonceret så har vi påtaget os ”enterprisen” med at producere stjernespiller kort til DBU Fyn’s kommende børnetræner seminarer. Der skal i alt printes, lamineres, skæres og pakkes i omegnen af 14.000 træningskort, så der har været heftig aktivitet i U11 pigeforældregruppen i de seneste uger. Den seneste produktionsstatus lød på print 92%, laminering 84%, udskæring 9% så der er et stykke vej endnu. Lørdag er der arrangeret arbejdslørdag, hvor vi med 8 forældre og to ”produktionslinjer” håber på at få skåret og pakket størstedelen de mange træningskort. Herfra skal der lyde en stor tak til de mange engagerede forældre som har ydet en flot indsats i dette projekt som kan give en skilling til fælleskassen.
Nedenunder et stemningsbillede fra Anna’s stue hvor hele familien har været i gang med laminering.

søndag den 4. marts 2012

To hold i Brobyværk - sidste FBU-indestævne


FBU's indendørsturneringer havde finalerunde lørdag den 3. marts, hvilket betød at vi skulle have hele 4 hold i aktion samme dag. Lene var sendt til Krarup / Espe med det ene U11a hold samt vores u11b hold (se blogindlæg nedenunder) mens undertegnede havde fornøjelsen af vores u9 piger samt det andet u11a hold.
De første piger aktion var vores u9 piger, som jeg ikke havde haft mulighed for at se i aktion siden november sidste år. Men sikke en udvikling i deres fodboldforståelse. Der er selvfølgelig masser af ting som skal trænes og som kan gøres bedre. Men som træner var det en fornøjelse at mærke hvordan pigerne var blevet mere fokuserede det fodboldmæssige og prøver at efterleve trænerens dessinger. Piger leverede en flot indsats og spillede 4 tætte kampe med følgende resultater:
BM - Dalum 0-1
BM - OB 1-0
BM - Brylle 0-1
BM - Faldsled/S 0-0
Dagens hold var: Sille, Sheila, Solbjørk, Camilla, Signe og Karla

Umiddelbart efter u9 pigerne startede U11 pigernes pulje, hvor vi havde nogle af vores mere rutinerede spillere var i aktion. Pigerne var som sædvanlig meget i boldbesiddelse, men havde denne eftermiddag lidt sværrere ved at få spilovertaget omsat til chancer. Det blev således til flere tætte kampe, hvor Aarup endte med at snyde os til sidst selvom vi ellers midtvejs var kommet på 2-1 i kampen. Dagens resulatater blev:
BM - Brenderup 3-0
BM - Aarup 2-3
BM - Dalum 1-0
BM - Assens 0-0
Dagens topscorer blev Anna med hele 4 mål mens Laura og Hanna fik scoret henholdvis 2 og 1 mål. Dagens hold:
Anna, Sarah, Johanne, Hanna og Laura

lørdag den 3. marts 2012

To hold i Krarup Espe - sidste FBU-indestævne

Der blev sat et flot punktum for indendørssæsonen i Krarup Espe idag - med et hold i rivende udvikling. Først på sæsonen var vi glade og tilfredse med en enkelt sejr - for mange af pigerne var/er ret nystartede. Men der er virkelig sket noget gennem de sidste par måneder. Og det var med en vis stolthed vi kunne forlade Krarup Espe hallen idag - med to sejre, en uafgjort og blot et ganske lille nederlag.
På holdet havde vi et suverænt forsvar (målmand) i Sille Marie (med god opbakning derhjemme fra:-) og Cecilie. I forsvaret arbejdede Ida og Mathilde rigtig godt og angrebet blev delt mellem Juliane og Laura Frederikke, som begge bød på særdeles målfarlige aktioner - resulterende i op til flere scoringer.
Resultaterne fra dagens kampe;
BM-Fjordager 1-0
BM-Langeskov 2-2
BM-Nyborg 1-0
BM-OB 0-1

Efter denne meget flotte præstation, var der præmieoverrækkelse, og vores næste hold stod klar til at indtage banen. Et hold bestående af fire rutinerede spillere - og en femte på den forkerte side af banderne, med den ene arm i gips:-( Thit.
Vi lagde ud mod Tåsinge (så er det også overstået) og var heldige, men også gode - og vandt første kamp. Det var bare en fornøjelse at se pigerne idag. De spillede super flot sammen og havde god bredde i spillet. På mål havde vi Katrine. Hun gjorde det rigtig godt, og det var ikke mange mål, der blev lukket ind. Isabell scorede stævnets nok bedste mål - en meget overbevisende, velovervejet placering. Ellers blev de fleste mål prikket ind af kanterne - Sille og Frida:-) Meget flot spillet piger.
Resultaterne fra dagens kampe;
BM-Tåsinge 1-0
BM-OB 3-0
BM-Dalum 2-2
BM-Fjordager 3-0