torsdag den 2. januar 2014

U13: Succes ved Fyens Stiftstidende. And the Winner is...

Fyns Stiftstidende indendørsstævne er årets mest prestigefyldte stævne på Fyn og regnes af mange som vintersæsonens højdepunkt. Blandt andet pga stævnets mange traditioner, flotte rammer i idrætshallen, mange tilskuere og store mediedækning. Nye regler i år havde åbnet op for både skolehold og ekstra klubhold i pigerækkerne, hvilket gjorde at vi kunne stille hele 3 hold til dette stævne. Tidligere var det forbeholdt for et hold per klub. Hele søndagen var afsat som pigedag med gennemførsel af både de indledende puljer og finalerne. Vores 3 hold var sammensat således:
BM1:
Anna, Freja, Maya, Frida, Mathilde og Thit
BM2:
Laura F, Laura K, Johanne, Ida, Juliane, Solbjørk
Sct Hans skole:
Isabell, Sarah, Amalie, Katrine og Sille

Ingen tvivl om at skoleholdet var favorit til at vinde stævnet, mens BM1 havde potentialet til også at kunne gå hele vejen og BM2 på papiret var med for at få en god oplevelse. Men en ting er forventninger og en anden ting er fodboldresultater – og specielt i indendørs fodbold, hvor det ofte er marginalerne der gør forskellen.

Hvis jeg skal svare på spørgsmålet i overskriften, så synes jeg som træner at alle tre hold vandt på dagen.
BM2 spillede en flot pulje og endte på en flot 3 plads og en målscorer på 7-3 efter 2 sejre, 2 uafgjorte og blot et enkelt nederlag. Det er en mere end godkendt præstation.
BM1 var kommet i den måske sværeste pulje af alle men cruisede sikkert igennem puljen med 3 sejre, 2 uafgjorte og en målscorer på 10-2. Det rakte til en andenplads og en kvartfinalekamp mod Tåsinge. Igen leverede pigerne en meget flot præstation og måtte noget uheldig se sig slået af Tåsinge 0-1 på en contra scoring kort før tid. Inden da havde pigerne flere gode chancer og 2 forsøg på træværket. Det var desværre de berømte indendørs marginaler som gik den forkerte vej.
Sct Hans holdet startede lidt nervøst i puljen om måtte helt hen til slutsekunderne for at hive en 3-2 sejr i hus mod Næsby. Men herefter så pigerne sig ikke tilbage og al modstand blev fejet af banen. Puljesejr med 5 sejre og en målscore på 18-2, Kvartfinale 2-0 over Middelfart, Semifinale 3-1 over Tåsinge og endelig finalesejr 4-1 over Dalum. 

Alt i alt en spændende, begivenhedsrig og lang dag i Idrætshallen (finalen blev spillet kl. 19:30). Stor tak til de mange forældre og bedsteforældre som sørgede for en forrygende opbakning til alle vores hold som var i aktion. Det er dejligt.

Alle resultater for pigedagen kan ses her:  Resultater

Video for præmieroverrækkelse her:  Video


Ingen kommentarer:

Send en kommentar