fredag den 22. november 2013

U13: Første runde i DBU Fyn Indendørs

Søndag havde vi 2 hold aktion i den fynske U13a række og et hold i U13b rækken. Første hold i aktion var: Sarah, Amalie, Sille, Mathilde og Isabell
BM – Søhus 2      5-0
BM – OB 1          4-4
BM – Dalum 1      1-0
BM – Tåsinge        2-0
BM – Middelfart 1   4-2
Efter en meget let åbningssejr mod Søhus 2, virkede det som at pigerne var lullet lidt i søvn. De næste kampe mod OB og Dalum blev i hvert fald præget af en uvant stor fejlprocent og lidt sløset omgang med bolden. Træneren var derfor lidt nervøs inden de sidste 2 kampe mod gruppens stærkeste hold. Men her viste pigerne format og vandt fortjent begge kampe efter en meget koncentreret indsats.
Sarah dagens topscorer med 6 mål
Umiddelbart efter startede den anden A række, hvor holdet var: Frida, Anna, Thit, Hanna, Freja og Maya.
BM – TPI               2-6
BM – Dalum 2        2-0
BM – Middelfart 2   3-3
BM – Søhus 1         4-5
BM – Assens          5-1
Til FBU stævnerne har vi ændret lidt på holdsammensætningerne for at træne frem til Fyns Stiftstidende. Det betyder at vi på dette hold ikke har nogen af de normale ”styrende” målmænd på holdet. Det kostede dyrt i den første kamp mod et veltrimmet TPI hold, hvor vi kom bagud 0-3 inden at vi første gang fik bolden sikkert over på modstander halvdelen. Men pigerne fik i løbet af stævnet bedre og  bedre styr på de nye rollefordelinger og det hele kulminerede med en stærk 5-1 sejr over Assens. Det bliver spændende at se om holden kan fortsætte fremgangen til næste FBU runde.
Maya dagens topscorer med 8 mål
Sidste hold i aktion (i en anden hal) var U13b med følgende spillere:  Juliane, Johanne, Laura K, Laura F, Kathrine E, Mathilde M
BM – Årslev           1-2
BM – Søhus           2-2
BM – Vindinge       1-1
BM – Dalum          2-2
BM – Fjordager     1-0
Bulletinerne fra Aunslev fortæller om nogle utrolig tætte kampe hvor pigerne var lidt uheldige med ikke at få en sejr mere i hus. Undervejs blev der justeret lidt på pladserne for at finde den rigtige formel og heldigvis fik pigerne belønning for en ihærdig indsats med en sejr over lokalrivalerne fra Fjordager i sidste kamp. Stor tak til Tine, som styrede tropperne på dagen.
Laura F dagens topscorer med 3 mål

Ingen kommentarer:

Send en kommentar