lørdag den 23. november 2013

Debut i U13b drengerækken

Pigerne er tilmeldt U13b drengerækken i DBUFyn’s kunstgræs vinterturnering. Dels for at vurdere om drengerækken kunne være et alternativ til foråret og dels for at give pigerne en ekstra udfordring. Kunstgræsturneringerne spilles med den nye spilleform 8:8 og uden offside, så der var masser af nye faktorer ud over drengene som pigerne skulle forholde sig til.
Sille - med flere gode afslutninger
Fra trænereside havde vi lidt frygtet at vi kunne komme på overarbejde og måske indkassere en mindre lussing. Men det blev ved bekymringerne. Ser man bort fra at slutresultatet blev to knebne nederlag, 0-2 mod Holluf Pile og 0-1 mod Fjordager, så var vi spillemæssigt ovenpå i begge kampe. I to af de fire halvlege endda så meget at det i perioder lignede power play. Skudstatistikken var også markant i BM’s favør og specielt i den sidste kamp mod Fjordager.
På baggrund af spilovertag og skudstatistik vil mange sikkert mene at vi indkasserede to meget uheldige nederlag. Og med 2 skud på overlæggeren og flere meget store chancer undervejs så kunne kampene også sagtens have fået et andet udfald. Men faktum er også at bløde skud, upræcise afslutninger (som er farlige i pigerækkerne) dårligt kan tælle som en chance mod drengehold i U13. Dertil er målmændene simpelthen for gode og det kræver mere kvalitet i afslutningerne for at overliste dem.
I den modsatte ende er vi endnu ikke gode nok til at komme på kroppen og bakke op for hinanden til at afvise drengene over en hel kamp. Her er det tydeligt at vi defensivt er vant til at kunne afvise modstanderen i 1:1 situationer og derfor ikke i samme grad behøver at bakke op.

Konklusionen på dagens test er derfor at vi spillemæssigt faktisk er et niveau foran de hold vi mødte i dag, men stadig mangler lidt ”drengefaktor” når det kommer til spillet i felterne. Men vi har fået blod på tanden og det kunne ligne at det er sådanne drengekampe der skal løfte pigerne til næste niveau. Pigerne fik i hvert fald vist at par drengehold at piger også kan spille fodbold  J

Dagens spillere
Laura F, Isabell, Thit, Sarah, Anna, Katrine, Frida, Freja, Maya, Mathilde og Sille

fredag den 22. november 2013

U13: Første runde i DBU Fyn Indendørs

Søndag havde vi 2 hold aktion i den fynske U13a række og et hold i U13b rækken. Første hold i aktion var: Sarah, Amalie, Sille, Mathilde og Isabell
BM – Søhus 2      5-0
BM – OB 1          4-4
BM – Dalum 1      1-0
BM – Tåsinge        2-0
BM – Middelfart 1   4-2
Efter en meget let åbningssejr mod Søhus 2, virkede det som at pigerne var lullet lidt i søvn. De næste kampe mod OB og Dalum blev i hvert fald præget af en uvant stor fejlprocent og lidt sløset omgang med bolden. Træneren var derfor lidt nervøs inden de sidste 2 kampe mod gruppens stærkeste hold. Men her viste pigerne format og vandt fortjent begge kampe efter en meget koncentreret indsats.
Sarah dagens topscorer med 6 mål
Umiddelbart efter startede den anden A række, hvor holdet var: Frida, Anna, Thit, Hanna, Freja og Maya.
BM – TPI               2-6
BM – Dalum 2        2-0
BM – Middelfart 2   3-3
BM – Søhus 1         4-5
BM – Assens          5-1
Til FBU stævnerne har vi ændret lidt på holdsammensætningerne for at træne frem til Fyns Stiftstidende. Det betyder at vi på dette hold ikke har nogen af de normale ”styrende” målmænd på holdet. Det kostede dyrt i den første kamp mod et veltrimmet TPI hold, hvor vi kom bagud 0-3 inden at vi første gang fik bolden sikkert over på modstander halvdelen. Men pigerne fik i løbet af stævnet bedre og  bedre styr på de nye rollefordelinger og det hele kulminerede med en stærk 5-1 sejr over Assens. Det bliver spændende at se om holden kan fortsætte fremgangen til næste FBU runde.
Maya dagens topscorer med 8 mål
Sidste hold i aktion (i en anden hal) var U13b med følgende spillere:  Juliane, Johanne, Laura K, Laura F, Kathrine E, Mathilde M
BM – Årslev           1-2
BM – Søhus           2-2
BM – Vindinge       1-1
BM – Dalum          2-2
BM – Fjordager     1-0
Bulletinerne fra Aunslev fortæller om nogle utrolig tætte kampe hvor pigerne var lidt uheldige med ikke at få en sejr mere i hus. Undervejs blev der justeret lidt på pladserne for at finde den rigtige formel og heldigvis fik pigerne belønning for en ihærdig indsats med en sejr over lokalrivalerne fra Fjordager i sidste kamp. Stor tak til Tine, som styrede tropperne på dagen.
Laura F dagens topscorer med 3 mål

torsdag den 14. november 2013

Spændende inspiration på BM - George Sasvari

Tirsdag aften var de syngende fynske gloser skiftet ud med - for vores piger - en noget uvant dialekt. Med stor hjælp fra Morten (Julie fra Langeskov's far) var det lykkedes at lokke George Sasvari til Marienlyst og give et inspirationskursus i Amerikansk fodboldfilosofi. George er i dag Technical Director for South Carolina United FC og rygterne forud fortalte om en en passioneret og engageret fodboldtræner som altid er et studie værd. Og rygterne talte sandt. 3 timers intenst fodbold seminar fordelt på 1 times introduktion, 1½ træning med vores U13 piger og ½ times afrunding gav de fremmødte trænere masser af inspiration og stof til eftertanke.
Temaet for dagen var “Making Training Exercises Relevant to the Modern Youth Player” og det er næsten umuligt at beskrive indholdet her på få linier. Stikord kunne være: Intensitet i træning ved forskellige motiverende træningsvarianter, Leg og glæde, Sætte rammer så den enkelte bliver udfordret og skal finde løsninger + meget meget mere.
Og hvad sagde pigerne til det? Enorm begejstring. De slubrede alle øvelserne i sig og gav den fuld gas. Det høje niveau og det store engagement fra pigerne virkede som ekstra brændsel på bålet og George suste rundt og coachede både spillere og tilskuere. De 1½ time fløj afsted og to glade trænerstatister på dagen (Lene & Bo) kunne notere endnu en kanon træning og spændende oplevelse til pigerne.

 /Bo

PS. Hvem er George
George is current Technical Director for South Carolina United FC and the founder of Sasvari Way - "Training for the Serious Player".  He is an internationally recognized instructor and former head coach for OB Women's 3F Liga team.  George has conducted clinics for the National Soccer Coaches Association of America National Convention and trained the National Teams of the Scotland Youth Football Association.  He teaches regional courses within the DBU - Danish Football Federation and has combined over 35 of coaching experience with research and development of training methods from throughout the world. Over 3000 players are exposed to Sasvari's training methods every year.



mandag den 11. november 2013

U13: Indendørssæson skudt i gang med maner.

Søndag eftermiddag blev vintersæsonen skudt i gang med det første præmiestævne. Ligesom sidste år var Tåsinge vært for et godt og velorganiseret stævne med masser af spilletid til alle hold, idet alle rækkerne tilrettelægges med 8 holds puljer. I år var der ydermere blevet plads til en U13b række, så vi havde hele 18 piger i aktion fordelt på 1 hold i B rækken og 2 hold i A rækken.

U13b – Flot fjerde plads
Først hold i aktion var vores B hold. Som altid er det lidt spændende at se hvordan niveauet passer, da der kan være meget stor forskel på holdene i B rækken. Da vi ydermere havde afbud fra 2 af de mere rutinerede B spillere, så var både træner og forældre lidt bange for der kunne lure en afklapsning eller to til de bedste hold. Vores bekymringer blev heldigvis gjort til skamme. Pigerne spillede friskt til og tabte kun knebent til de senere finalister fra Nyborg og Tåsinge. Det samlede udbytte blev en flot fjerde plads efter 3 sejre, 1 uafgjort og 3 knebne nederlag.
Dagens spillere var: Laura K, Johanne, Kathrine E, Mathilde M, Solbjørk og Juliane.

U13a – Guld & sølv
Selvom vi endnu har vores første indendørstræning til gode, så var vi rimelig fortrøstningsfulde inden stævnet. Vi plejer at have godt styr på indendørsspillet og de piger som var med til BM’s interne stævne lørdag havde tydeligvis ikke glemt spillet fra sidste år. Der ventede dog meget hård modstand, idet Tåsinge havde inviteret 8 hold fra de 6 absolut stærkeste U13 hold på Fyn. Traditionen tro blev der trukket lod om holdene når vi stiller med 2 hold i A rækken:
Marienlyst Gunners: Katrine A, Thit, Isabell, Mathilde, Maya, Laura F + Bo
Marienlyst United: Sarah, Amalie, Sille, Freja, Frida, Anna + Lene

Trods det stærke felt og mange intense pigekampe, så viste både BM Gunners og BM United at Marienlyst er kommet et skridt foran de øvrige fynske konkurrenter. Begge hold gik ubesejret gennem puljen og det var reelt kun Tåsinge og til dels OB1 som på dagen for alvor kunne udfordre de to BM hold i kampen om finalepladserne. BM Gunners vandt heldigvis den afgørende kamp mod Tåsinge 3-2 og banede dermed vejen for en ren BM finale. Finalen blev en intens affære med 2 hold som matchede hinanden rigtig godt. Gunner trak det længste strå med en 2-1 sejr efter at BM United havde fået en spiller udvist ved stilling 1-1. Dermed er indendørssæsonen skudt i gang på fornemmeste vis:

søndag den 10. november 2013

U13b: Sidste kamp i turneringen. 1-2 mod Aarup

Laura "plankeværk" Frederikke
En hektisk uge for træneren gik ud over kampresume fra sæsonens sidste U13b kamp. Men selvom holdet stort set var identisk med det hold som ugen inden havde spillet en flot kamp og vundet over topholdet fra KR70, så nåede indsats og kvalitet ikke samme højder. Kampen sluttede med en fortjent 2-1 sejr til Aarup der kampen igennem havde de fleste chancer. Men kampen var spændende lige til det sidste idet vi havde et velspillende plankeværk (ifølge Aarups træner) i målet i form af Laura Frederikke. Vi fik også den gyldne chance til sidst for udligning, men det havde heller ikke været fortjent. Alt i alt en ok præstation med momentvis godt spil.

Dagens spillere: Hanna, Laura F, Ida, Laura K, Anna, Freja, Solbjørk, Juliane, Regina, Sonia og Sille N
Mål:  Hanna.