onsdag den 7. november 2012

U12 Piger: Så blev indendørssæsonen skudt igang

Med flot deltagelse af 20 U12 piger til vores eget traditionsrige interne stævne på BM i lørdags, og med 24 U12 piger (4 hold) til Dalums opstarts-træningsstævne på Holluf Pile skolen i søndags, kan vi vist godt sige, at indendørssæsonen for alvor er skudt igang.
En weekend hvor hygge, sjov og kammeratskab var i højsædet. Om lørdagen blev pigerne blandet med ca. 170 andre fodboldglade spillere fra ungdomsafdelingen i Marienlyst. De blev delt ind i hold som Chelsea, Arsenal, Liverpool m.fl. - og så gik turneringen ellers igang. I løbet af dagen bød klubben på frugt og sandwich. Det lignede at pigerne havde en god dag - og relationer blev skabt på tværs af årgangene - i bedste klubånd:-)
Og søndagen gik turen til Holluf Pile, hvor Dalums pigeafdeling stod som vært for et træningsstævne. Igen var der lagt op til, at stævnet var et "hyggestævne", hvor der ikke blev noteret resultater. I stedet var fokus at få afprøvet forskellige holdsammensætninger og pladser, ja ikke mindst blot at lade vores mange nye piger prøve det noget anderledes indendørsspil:-)
  
I Holluf Pile mødte vi/spillede vi selvfølgelig mod vores venner fra Dalum, men også pigerne fra Middelfart og Holluf Pile var inviteret med til dette fine arrangement. En god dag med en masse intense kampe, som vi glæder os til at se mange flere af i løbet af vinteren:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar