søndag den 15. juli 2012

U12 Piger: Opstart til efterårssæson

Så er det foreløbige turneringsprogram for efteråret kommet. I kan se puljeinddeling mm ved at følge de 3 DBU links til højre i denne blog. Bemærk dog at kampdatoerne først er endelig fastsat den 3/8, da klubberne indtil denne dato kan rykke rundt på kampene!
Vores trænings kalender for efteråret er derfor også først klar umiddelbart efter den 3. august. Indtil da må i nøjes med denne træningsplan for juli & august:
Uge 31
Tir 31-jul 10:00 Træning (Lene)
Tors 02-aug 10:00 Træning (gæstetræner)
Lør 04-aug 10:00 Træning (Bo)
Uge 32
Man 06-aug 10:00 Ekstra TT træning (Bo)
Tir 07-aug 10:00 Træning (Bo)
Tors 09-aug 10:00 Træning
Søn 12-aug 11:00 Træningskampe (A+B)
Uge 33
Man 13-aug 17:00 Ekstra TT træning (Bo)
Tir 14-aug 17:00 Træning
Tors 16-aug 17:00 Træning
Lør 18-aug 10:00 Marienlyst Cup (A+B)


torsdag den 5. juli 2012

Marienlyst Pige Cup 2012 nærmer sig


Selvom vi nærmer os ferietid og muligheden for en velfortjent (lille) pause fra fodbold træningen, så er der masser at glæde sig til efter sommerferien. Allerede den 18. august kommer det første store arrangement idet der afholdes Marienlyst Cup på hjemmebane. For første gang nogensinde så har pigerne fået deres helt egen Marienlyst Pige Cup, hvor hele lørdagen er tildelt pigerækkerne. Og lad det være sagt med det samme; der bliver tryk på hele dagen, idet banekapaciteten bliver udnyttet til det yderste. Der er stort set udsolgt i alle rækker, hvor specielt U12 pige rækkerne har tiltrukket spændende hold fra hele landet – ja endda helt fra Sverige.
Faktisk bliver U12 rækken Danmarks uden sidestykke det stærkest besatte pigestævne i Danmark i 2012. Her er lykkedes at samle mange af de bedste hold fra Jylland, Fyn, Sjælland og København. I flæng kan nævnes Randers Freja, Vejle, Kolding, Brøndby, HIK, Greve, Ølstykke krydret med spændende hold som Team 10 (overbygningshold fra Ikast) og Kvarnby IF fra Malmø. Hele deltagerfeltet i u12a rækken kan ses på grafikken til højre.
Det bliver spændende at se om de mange ”udenlandske hold” kan vippe de stærke fynske hold af tronen. Ved BM Cup 2011 var det de fynske hold Tåsinge og Marienlyst som indtog podiet i nævnte rækkefølge. Vi håber selvfølgelig på en gentagelse, dog med modsat fortegn mellem Tåsinge og BM.
I år er det lykkedes at stable en U12b række på benene og også her kan vi med glæde konstatere at mange interessante hold har fundet vej til Odense. Bl.a. Gauerslund fra Jylland som kunne præstere ikke mindre end 134 piger til deres Pigeraket arrangement i april. Imponerende fremmøde.
I de øvrige pigerækker U15 og U10 er vi også tæt på at melde alt udsolgt, så rammerne for et godt stævne kan ikke være bedre.  Håber at rigtig mange piger og forældre allerede nu har reserveret denne dag. Dels får vi brug for en masse dommere og hjælpere - og dels skal vi give alle de gæstende hold en forrygende oplevelse til Marienlyst Pige Cup 2012!

mandag den 2. juli 2012

Sommerferie og fodboldskole

Sommerferie og fodboldskole - så kan det vist ikke blive meget bedre. I hvert fald ikke for de 16 af vores piger, som har valgt at bruge den første uge af sommerferien på DBU's fodboldskole på Marienlyst.
I år er temaet EM-stjernespiller, og hvem vil ikke gerne lære at score hovedstød som Balotelli eller skyde straffespark som Pirlo - der vil blive rig mulighed for at øve og træne gennem hele ugen.
Derudover er der vendinger, driblinger & finter, teknik & boldføling og masser af mål på programmet.
God fornøjelse piger. Vi glæder os til at følge jeres bedrifter.

Fælles træning med Fjordager-pigerne og burgers på Bull

Vi har i dag afholdt et vellykket afslutningsarrangement for U10/11 pigerne på Marienlyst. Et arrangement med op til flere punkter på dagsordnen.
Første punkt var en fælles træning med pigerne fra Fjordager. Seks friske piger mødte op - sammen med deres træner Jesper. Der gik ikke længe før BM summede af liv - på de ellers noget ferieramte baner.
Pigerne blev blandet på tværs af holdene, hvorefter forskellige tekniske øvelser blev trænet. Formiddagen blev sluttet af med en miniturnering og en omgang amerikansk straffespark. Her blev det vores Frida, som løb med sejren, som den mest scorende pige. Tillykke med det Frida.
 
Andet punkt var Burgers på Bull. Efter en veloverstået træning med Fjordager-pigerne, blev der afgivet bestilling på den ønskede burger, der blev badet og efterfølgende sat/flettet hår - og så ellers af sted mod Bull på Albanigade, hvor Danmarks bedste burgers langes over disken.
Her blev en alletiders frokost/middagsmenu indtaget, til stor fornøjelse for både børn og voksne.
Til sidst ønskes I alle en rigtig god sommer-ferie, og tak for en god sæson - vi glæder os til endnu en. Der udsendes mail i næste uge omkring opstart af træningsdato mm.
Ellers er der blot at sige tak til Fjordagers piger og Jesper - for hyggeligt selskab. Vi ser frem til engang at komme og besøge jer.
Tak til Eddie (Isabells far) for at arrangere restaurantbesøg for os.
Og til sidst tak for vinen. Den glæder vi os til at nyde på en lun sommeraften.

Ses Bo og Lene