søndag den 28. august 2011

Regn, solsikker og en gylden pokal



28-08-2011 - Solsikke Cup 2011 i Morud. vi startede på BM kl. 08.20 med at trække lod til dagens to hold, som skulle til Morud. Det var på forhånd besluttet, at lave to lige stærke hold til dagens stævne. Det ene ledet af Bo og det andet af Lene. Pigerne klædte også om på BM, da det var blevet oplyst, at det kneb med pladsen i omklædningsrummene i Morud.
Vi kørte afsted mod Morud i sol og 15 gr. varme, udemærket fodboldvejr og vi haved på det tidspunkt ikke forestillet os, at vi ville køre hjem 8 timer senere, kolde og drivvåde fra inderst til yderst...
Kl. 9.45 gik stævnet i gang, som blev afviklet med to, stærkt besatte, puljer, hvor BM var repræsenteret i hver sin pulje. Kampene blev spillet med god tid imellem hver kamp, så pigerne havde god tid til af hygge sig, og det blev der. Der blev tippet og øvet finter samtidig med at der var god fokus på kampene..
Godt bakket op af en del medlevende forældre så dagen i tal sådan ud.

Resultaterne for "Lenes" hold så sådan ud:
BM - Assens 1-3
BM - Årup 3-1
BM - OB 2-4
BM - Middelfart 2-3
Det skal siges at holdet blandt andet mod OB havde 2-2 til kort før tid, hvor det så var de små ting i slutfasen, som giver udfaldet til OB..
Det gav en samlet flot 4 plads i puljen. Herefter spillede holdet mod Kerteminde, som var blevet nr. 4 i den anden pulje. Kampen tabte BM desværre 2-3.
Det skal lige nævnes, at i kampen mod Årup lavede Kathrine A. et flot hattrick, hvilket udløste en omgang is fra Palle til næste træning (sådan som jeg hørte det :-))

Resultaterne for"Bo`s" hold så sådan ud:
BM - Morud 2-0
BM - Brenderup 3-3
BM - Kerteminde 1-0
BM - Middelfart 2-1
Det rakte til en simifinalekamp mod Middelfart, som blev slået 2-1.
Det var så her det for alvor begyndte at blive vådt... Imens pigerne ventede på, at der skulle spilles finale åbnede himmelen sine sluser og det stod ned i stænger, alt var vådt og piger som forældre krøb sammen under enkelte paraplyer.
Det blev en meget kold og våd finalekamp mod Brenderup, som blev vundet med 3-0 til pigernes store glæde. Pokalen blev løftet og så var det ind i et varmt bad..

Man ser tilbage på et stævne med en masse jævnbyrdige kampe, hvor flere blev afgjort af de små maginaler. Et stævne, hvor flere af "de nye" spliiere på holdet trådte frem og viste hvad de kunne. Fantatisk at se ilden i øjnene på alle spillere, når de løb og kæmpede for hinanden.
Godt gået af pigerne og deres medlevende trænere.
/Simon

Ingen kommentarer:

Send en kommentar