lørdag den 25. februar 2012

Korte nyheder


Vinterferie
Trods vinterferie lykkedes det at snige sig op på hh 13 og 11 piger til de to planlagte træningssessioner. Til gengæld fik de fleste af de fremmødte 2 timers træning begge dage. Samtidig var det muligt at træne ting, som der normalt ikke er tid til ved de almindelige træninger. F.eks. masser af skud og hovedstød. Specielt ved hovesstød viste pigerne masser af mod og vilje... og vi kunne holde os nede på en enkelt blodtud :)

Journalist på besøg
Torsdag havde vi endnu en journalist med fotograf på besøg. Det var igen vores træningskort som var anledningen og som denne gang skal i magasinet Idrætsliv. Vi tager det hele med og satser på nogle flere gode billeder af pigerne i den nye artikel.

Foråret er på vej...
.. og derfor starter vi udendørs torsdag efter vinterferien. I samme åndedrag skal vi nævne at vi til foråret har meldt hold til i følgende rækker: U11a (7 mands), U11b (7 mands), U10b (5 mands), U9 (5 mands). Dvs et hold mere end sidste efterår.

Sidste FBU indendørsstævne.
Lørdag den 3. marts er det sidste runde i FBU's indendørsstævner. Dvs at vi skal have alle hold i aktion i følgende rækker U11a-1, U11a-2, U11b, U9.



søndag den 19. februar 2012

U11a: Træning og stævne i OGIF

Lørdag var 2 Marienlyst U11 hold sat i stævne i Gudmehallerne på Sydfyn. Desværre viste det sig at deltagerfeltet var yderst sparsomt idet kun 5 hold havde tilmeldt sig - hvoraf de 2 hold var vores egne fra Marienlyst og 1 hold vores evige rivaler / venner fra Tåsinge. Med udsigt til en lang køretur for kun 4 x 5 minutters spilletid var begejstringen bestemt ikke i top hos trænerne da programmet frem rundsendt.

Heldigvis havde Tåsinge gode kontaker i det sydfynske, så deres træner Ulrik fik arrangeret fællestræning for Marienlyst og Tåsinges piger fra 09:00 til 10:00, hvilket gjorde dagens samlede oplevelse yderst positiv. Under træningen blev Tåsinge og BM pigerne mikset så de både prøvede at træne sammen med nye spillere og få instrukser fra en ny træner.
Efter træningen blev de gode samarbejdstiltag for en stund lagt på hylden. Nu skulle der kæmpes om medaljer og det blev som altid en yderst tæt affære.... hvor Marienlyst vinder til sidst. Det skal dog nævnes at Tåsinge var meget tæt på denne gang. I den afgørende kamp som Marienlyst vandt 1-0 dansede bolden på stregen flere gange - og et hårdt skud fra normale træfsikre Sacha blev modigt reddet af Sarah med med hovedet. Var kampen endt 1-1 så havde Tåsinge indtaget førstepladsen. Således endte stævnet med BM1, Tåsinge, BM2 på podiepladserne.

Dagen resultater:
BM1 - BM2 1-1
BM1 - Tårup 3-0
BM1 - Skårup 4-1
BM1 - Tåsinge 1-0

BM2 - Tårup 4-0
BM2 - Skårup 1-1
BM2 - Tåsinge 0-2

BM1 hold: Sarah, Mathilde, Isabell, Frida og Thit
BM2 hold: Katrine, Anna, Laura, Hanna og Sille Marie

lørdag den 11. februar 2012

Fyn rundt med U11-pigerne

Lørdag morgen/formiddag drog vi afsted med tre hold til henholdsvis Assens, Horne og Gislev.
Tre hold fra U11-pige truppen!
Fællestrækket eller mønstret fra dagens kampe var, at rygterne om de efterhånden ret gode Marienlystpiger gør, at der stilles med stærkeste opstilling og ekstra gejst, i kampene mod vores piger. Det vil sige, at der i dag måtte kæmpes ekstra hårdt for pointene, i mange af kampene:-)

Fra den flotte Arena i Assens berettes der om alt, lige fra flotte sejre, en uafgjort og tillige et overrasende nederlag. Og da nederlag jo ikke er hverdagskost for BM-pigerne, skulle der en mindre peptalk til - hvorefter fokus og den rette indstilling igen blev fundet frem.
Holdet i Assens bestod af Johanne, Laura, Katrine A, Sille Marie og Amalie og stillingen fra dagens kampe så ud som følgende;
BM-OB 3-0
BM-Aarup 1-3
BM-Dalum 1-0
BM-Brenderup 3-0
BM-Assens 3-3
Pigerne blev samlet nr. 2 og dagens topscorer blev Katrine med 7 mål.

Fra Horne berettede Bo om kamp til stregen - især i de første to kampe. Målene var godt fordelt idet alle kom på scoringslisten. Særlig bemærket gjorde Sille F. sig dog med flere gode aktioner og et par hårde skud.
Holdet i Horne bestod af Thit, Frida, Sille, Sarah og Isabell og stillingen fra dagens kampe så ud som følgende;
BM-Tåsinge 1-1
BM-OB 2-1
BM-Dalum 2-0
BM-Fjordager 3-0
Også her blev pigerne samlet nr. 2 - blot et enkelt mål fra Tåsinge. Dagens topscorer blev Isabell med 3 mål.

Fra Gislev lød en nervøs start med en svær åbningskamp med Langeskov. Og med flere urutinerede spillere på holdet - måtte der et lille taktisk oplæg til. Det gjorde forskellen - og pigerne fik, i de efterfølgende kampe, rigtig godt fat i spillet og kæmpede bravt. Der blev produceret mange gode målchancer. Som stillingen viser, var pigerne som forvandlede - da de pga et afbud, fik lov at møde Langeskov endnu en gang:-)
Holdet i Gislev bestod af Hanna, Kathrine E, Fatma (debutant), Lara og Nisha og stillingen fra dagens kampe så ud som følgende;
BM-Langeskov 0-5
BM-Nyborg 1-1
BM-OB 1-2
BM-Langeskov 2-4

Bo & Lene

onsdag den 1. februar 2012

U11a - EGIF Cup Fredericia. Ny pokal til skabet.

Søndag morgen (meget tidlig!) var vores mest øvede piger sendt på ekskursion til EGIF Cup i Fredericia. Et stort stævne som traditionelt tiltrækker mange stærke hold fra Jylland og Fyn. Det var derfor med lidt sommerfugle i maven at trænere og piger drog til Fredericia for at udfordre nye spændende hold som Sole, Kolding, Hedensted m.fl.
Men de fleste bekymringer blev hurtigt til skamme. Efter et par tætte - men fortjente - åbningssejre mod Middelfart og EGIF, så var pigerne spillet varme. I de resterende kampe satte pigerne sig tungt på kampene spillemæssigt og der var kun en dårlig chanceudnyttelse på dagen, som gjorde at nogle af kampene bevarende spændingen kampen ud. Kolding var det hold som kom tættest på da de klarede 1-1 i finalerunden, men heldigvis endte vi med bedste målscorer så pokalen alligevel kom til Odense.

I den afgørende cup kamp inden finalerunden løb vi desværre ind Tåsinge, som trak det korteste strå. Tåsinge og BM pigerne havde ellers heppet gevaldigt på hinanden i puljerne og det havde været rart hvis vi havde ventet med dette møde til finalerunden. Sådan gik det desværre ikke, men dejligt at de fynske hold holder sammen når vi er "udenlands".
Søndagens resultater
(Pulje)
BM - Middelfart 2-1
BM - EGIF 1-0
BM - Kolding2 5-0
(krydskamp)
BM - Tåsinge 3-0
(finalerunde)
BM - AVGF 3-1
BM - Kolding1 1-1

Dermed kunne Katrine, Anna, Sarah, Thit, Amalie og Sille hæve pokalen (igen)