mandag den 19. december 2011

Sådan gør vi på Fyn:-)


Og vinderne af Danske bank cup 2011 i U11-pigerækken blev hjemmeholdet MARIENLYST!!!
Sådan lød det i højtalerne i hal 2 på BM igår - sidst på eftermiddagen efter et langt og intenst opgør. Og det blev hermed et drømmescenarium af en afslutning på et fantastisk fodboldår for vores U11 piger. Stævnet var, af "udenlandske hold", blevet udnævnt som det uofficielle Danmarksmesterskab for U11 pigerækken, og hold fra hele landet var mødt op. Bl.a. Greve som var ubesejret og HIK som var Københavnsmestre:-)

Vi stillede med to hold, BM2 i pulje 1 og BM1 i pulje 2.
BM2 som bestod af; Anna, Thit, Johanne, Laura J. og Hanna var desværre kommet i en dynamitpulje med HIK, Jerne, OB, Fjordager og Kerteminde, hvor det blev de to "udenlandske" hold Jerne og HIK som gik videre til finalepuljen.
Holdet leverede dog en super værdig præstation og resultaterne fra deres pulje så således ud;
BM-Kerteminde 0-1
BM-Fjordager 1-0
BM-OB 1-1
BM-HIK 1-2
BM-Jerne 0-1

BM1 bestod af de mest rutinerede spillere; Isabell, Sarah, Sille, Amalie og Katrine. Også deres pulje var sammensat af rigtig stærke hold; EGIF, Dalum, Tåsinge, Middelfart og Årslev, men her lykkes det vores piger at blive blandt de to bedste hold som gik videre - sammen med Middelfart. Resultaterne fra deres puljekampe så således ud;
BM-Tåsinge 1-0
BM-Dalum 4-1
BM-Middelfart 0-1
BM-Årslev 2-0
BM-EGIF 2-0

Vinderne af pulje 3 blev Greve og Ullerslev - så finalepuljen bestod af Jerne, HIK, Middelfart, BM, Greve og Ullerslev - så alle landsdele var stadig repræsenteret:-) Det blev dog tydeligt i finalerunden, hvilken landsdel der var den bedste. Vores piger leverede den ene flotte kamp efter den anden. Med flot sammenspil, som selv modstanderne måtte kommentere - kan vi bare være stolte. BM var det bedste hold:-)
Resultaterne fra finalerunden kom til at se således ud;
BM-Middelfart 3-0
BM-Greve 1-1
BM-Jerne 2-0
BM-HIK 1-0
BM-Ullerslev 2-2

Slutstilling:
Marienlyst 9-3 11p
Jerne 5-6 7p
Middelfart 6-6 6p
Greve 5-5 6p
HIK 3-5 6p
Ullerslev 4-7 5p

Tak for en fantastisk nervepirrende dag piger. Det var til tider næsten for spændende for både trænere som forældre:-)
Og endnu engang glædelig jul.
Bo og Lene

søndag den 11. december 2011

3 x arrangement i weekenden

Selvom vi nærmer os juletiden, så er der stadig masser af aktiviteter på træningsbanerne. Fredag havde vi 14 piger til Øens hold træning på OB's anlæg, som efter sigende gik over al forventning trods dyster vejrudsigter. Video fra træningen kan se her:
Lørdag havde vi tiltusket os 2 timers haltid til en ekstra indendørstræning. Vi er dog ikke sikker på alle havde registreret denne træning (?) så vi var "kun" 13 piger plus 3 u14 piger, som til gengæld fik masser af indendørstræning.
Søndag stod den så på indendørsstævne i Dalum Multicup, hvor vi havde 2 hold med i u12 rækken. Vi vidste godt at det ville blive en svær nød at knække, men blev alligevel forundret over hvor store mange af vores modstandere var. Vil vores små u11'ere virkelig vokse så meget på et år??
Men uanset størrelsen, så klarede begge hold sig rigtig flot. I puljerne blev de kun overgået af to stærke jydske hold og begge hold gik således videre til B finalerne. Her blev det Nyborg som vandt B finalen efter nogle spændende og lige fodboldkampe.
Resultaterne fra Dalum Multicup:
Pulje 1
BM2 - Dalum1 1-0
BM2 - Søhus/Stige 1-1
BM2 - KPMG 1-4
BM2 sluttede 2'er i puljen efter KPMG Hedensted

Pulje 2
BM1 - Søndersø 1-0
BM1 - Søhus Stige tøserne 1-1
BM1 - Sportigan Mejrup 0-1
BM1 sluttede 2'er i deres pulje efter Mejrup

B-Finale
BM1 - BM2 2-1
BM2 - Nyborg2 0-2
BM1 - Nyborg1 0-3
BM2 - Nyborg1 2-0
BM1 - Nyborg2 1-3

/Lene & Bo

tirsdag den 6. december 2011

U11 stævne i Fraugde


Weekenden bød på stævne i Frauge som traditionelt havde reserveret hele søndagen til pigerækkerne. Desværre så havde der ikke været tilmeldinger nok i u9 og u10 pige rækkerne, hvilket betød at u11 rækken var den første på programmet - og vores piger skulle møde kl. 07:45 søndag morgen! Men ingen sov for længe og alle virkede morgenfriske så forudsætningerne for en god dag var til stede.
Vi havde tilmeldt 2 hold til stævnet som vanen tro mønstrede mange stærke pigehold. Vores hold med de mest rutinerede spillere satte al modstand til vægs med 7 sejre og en samlet målscorer på 18-1. Vores andet hold kom desværre - mod forventning - i en meget svær pulje, da Middelfart 2 og Tåsinge 2 viste sig at være deres første hold. Pigerne her viste dog at de ikke er langt fra at kunne matche de bedste hold og sluttede puljen med at spille en super flot kamp mod Tåsinge 1, som kun blev tabt knebent 0-1.

Resultaterne fra dagens kampe blev:
Hold 2:
BM - OB1 0-4
BM - Middelfart1 0-2
BM - Kerteminde 1-0
BM - Tåsinge 0-1

Hold 1:
BM - Middelfart2 3-1
BM - OB2 3-0
BM - Fraugde 5-0
BM - Tåsinge 2 3-0
BM - Middelfart1 1-0 (finalerunde)
BM - Søhus Stige 3-0 (finalerunde)

Dermed kunne Anna (billedet), Sarah, Sille, Katrine og Thit få overrakt sæsonens første stævnepræmier.

søndag den 4. december 2011

Juleafslutning på BM


Julehygge - men først træning:-)

Lørdag morgen mødte 20 friske piger op, på BM, til tre timers anderledes træning - med efterfølgende julehygge. Allerførst blev pigerne delt op i fem hold, ud fra en næsten tilfældig lodtrækning. Holdene bestod af Arsenal, Barcelona, Real Madrid, Manchester og Ajax. Herefter fik hvert hold udpeget en anfører, som skulle stå for opvarmning, holdopstilling mm - og pigerne gik straks igang i hvert deres lille hjørne på banen:-)

Og så gik første runde ellers igang, en dobbeltturnering med mange, rigtig gode og jævne kampe, hvor der virkelig blev kæmpet og spillet godt sammen. Målscoren blev styret og registreret under skarp bevågning fra Palle og Karina ved dommerbordet - og spurtpræmier blev delt ud undervejs...Efter første runde fik pigerne en tiltrængt frugtpause og pulsen kom lidt ned igen med en omgang amerikansk straffespark.

Vi sluttede af med endnu en dobbeltturnering, og trætheden begyndte at melde sig hos nogle af piger. Med små skader og ømme fødder - blev de sidste kampe afviklet med lånespillere fra hinanden. Super god træning og rigtig meget boldberøring for alle pigerne.

Kl. 13.00 var vores, altid talstærke, forældregruppe mødt op. De havde dækket op i kantinen med nybagt brød og kage, frugt og saft - ja alt hvad hjertet begærer. Det var superlækkert og lige hvad vi trængte til efter tre timers fodbold. 1000 tak for det - og en særlig tak for de meget flotte julebuketter. Det var bare så sødt af jer:-)

Til sidst en rigtig glædelig jul til jer alle. Vi holder dog ikke juleferie endnu - det hører I nærmere om.

Bo og Lene